Tilberedningsmetoder på bål

Bål er en god aktivitet, som indeholder meget science. Børnene kan hjælpe med at samle brænde "gå på legepladsen/i skoven og find de små pinde på jorden, der siger "knæk" når I brækker dem, de er gode til optænding.

Her er to metoder til at opbygge et bål:

Pyramide: kommer senere...

Pagode: kommer senere...

Jeg foretrækker selv pagode bål, da jeg føler jeg har styr på brændet og størrelsen på bålet, og nemt kan tilføje mere brænde.

Alle der har lavet brød og boller på bål, kender problematikken med at bollerne bliver brændt i bunden, sidder fast i bålpladen eller risten, og er svære at håndtere. Her er en genial måde, hvor du kan bage super lækre boller på bål med succes:

1 stor støbejernsgryde med låg fyldt med sand
1 metal tærteform
bagepapir

Læg bagepapir i formen, det må ikke rage op over siderne. Form bollerne og læg dem rundt i kanten af formen med mellemrum. Ingen boller i midten. Sæt formen ned i sandet i gryden og placer gryden med låg i bålet. Kig til bollerne, og drej dem evt. hvis varmen har fordelt sig ujævnt. Bag til bollerne er færdige, og nyd de lækre boller med en mælkebøtte marmelade, som du finder opskriften på her.

Du kan gøre det samme med tærter, det bliver super lækkert.

Madlavning med planter

Her er forskellige opskrifter på mad vi kan lave med ganske almindelige planter vi finder i og omkring institutionen: skvalderkål, brændenælder og mælkebøtter.

Mælkebøtte marmelade:

25 friske mælkebøttehoveder
0,5 L kogende vand
500 gram sukker
fintrevet skal af øko citron
(melantin eller lignende hvis det ikke vil stive, hvilket er meget svært med mælkebøtter)
Atamon
Syltetøjsglas

Skyl mælkebøttehovederne grundigt for dyr. Læg dem i en skål og hæld kogende vand over. Lad det stå og køle af. Si hovederne fra saften. Tilsæt sukker til saften og kog det langsomt op under omrøring. Når det begynder at tykne tilsættes citron, hvis det ikke tykner, tilsættes melantin og derefter citron. Hæld i et syltetøjsglas der er skyllet i atamon (sæt en metalske i glasset når du hælder, så undgår du at glasset springer). Lad det køle af og nyd en bolle med lækker marmelade. Det får den flotteste farve, næsten som rav og smager rigtig dejligt.

Skvalderkålspesto:

50 friske skud skvalderkål
100 gram parmesan eller grana padano ost
2 fed hvidløg
100 gram solsikkekerner
Olie så det passer

Hak skvalderkål fint. Hak kernerne fint. Riv osten. Pres eller hak hvidløget fint. Kom det hele i en skål og rør det op med olie til det har den konsistens du ønsker. Smager helt fantastisk med et stykke brød eller i pasta.

Tærte med skvalderkål og brændenælder:

Tærtedej
Skvalderkål
Brændenælder
Æg
Evt. parmesan/grana padano ost
Evt. kartofler i tynde skiver

Skyl og skold skvalderkål og brændenælder og hak dem fint. Rul tærtedejen ud i en tærteform og tilsæt nælder og kål og ost, overhæld med æg (evt rørt med lidt mælk). Bag i ovnen, eller se alternativ tilberedningsmetode på bål

Friskost:

1 L kærnemælk
Forskellige urter fra køkkenhaven evt hvidløg, purløg, persille.

Varm kærnemælken op til 40 grader. Den skiller nu i to dele, den øverste del er osten som du skal bruge, den nederste del er valle, som f.eks. kan bruges i suppe. Lad det køle af i gryden. Når det er afkølet hælder du osten i en si, så vallen løber fra. Lad det dryppe godt af. Herefter røres osten med de urter du ønsker.
Vi brugte trangia og lavede det ude ved bålet, men man kan også varme det på et komfur.

Boller

En hvilken som helst bolledej kan bruges
Brændenælder, skvalderkål, skovmærke, døvnælder

Rør en bolle dej. Skyl og skold planterne og hak dem. Tilsæt dem i dejen og bag bollerne. For tilberedning på bål, se her...

Brændenældesuppe:

150 g (1/2 liter) unge skud eller topskud og blade af brændenælde
1 stort finthakket løg
Hvidløg eller ramsløg
Et par kartofler
1 l vand
2 bouillon terninger

Brændenælder plukkes med handsker eller plastikposer på hænderne (vær obs på at efter et stykke tid skal handskerne skiftes, da det ellers brænder igennem handskerne). Brænder du dig alligevel, kan du vaske fingre i sand eller jord.
Vask og skold brændenælderne. Når de først er skoldede, så brænder de ikke længere. Hak nælderne og løgene og svits dem i olie. Skær kartofler i små stykker. Tilsæt resten af ingredienserne og kog det mindst 10 minutter, gerne længere. Man kan blende suppen inden servering, hvis man ønsker en mere cremet suppe.
Det er oplagt at lave denne suppe på bål, men den kan også laves i køkkenet, hvis vejret svigter helt.

Her er lidt at gå i gang med, planterne er nemme at finde og gror overalt, og opskrifter lige til at gå til. Har du mod på mere, så kontakt din lokale scienceambassadør for inspiration. God appetit :)

 

Kartoffelfælder med de store børnehavebørn

I dag valgte jeg at tage over i vores anden børnehave, hvor de lidt ældre børn holder til. Når jeg laver science med børnene på min stue, får børnene rigtig meget ud af de små forløb, men i forhold til min uddannelse, så mangler jeg at afprøve nogle ting med de lidt større børn.

Jeg havde taget min ipad med, hvor jeg havde fundet billeder af bentællernøglen og kartoffelfælder. Derudover havde jeg fundet:

2 store bagekartofler
4 skeer
kniv og skærebræt
snor
Skål til kartoffelaffald

Jeg havde forberedt, at vi denne gang skulle lave en afklaring først, hvor jeg ville spørge børnene, hvad de ved om fælder. Jeg ville have børnene til at snakke, og holde min viden så meget i baggrunden som muligt.

Jeg havde fået lov til at låne to piger og to drenge på 4-5 år. Vi gik fra i et mindre rum, hvor vi kunne sidde uforstyrret.

Børnene kender jeg i forvejen, da jeg har haft dem på stuen fra de var 3 til 4 år. Så de kendte mig, og det er rigtig vigtigt for at kunne arbejde undersøgende og eksperimenterende med børn.

Jeg fortalt dem, at i dag skal vi lave en fælde, og hvad de kendte til fælder. Dreng A fortalte straks, at det var sårn en man kunne fange med. Dreng S supplerede med, at det var når dyrene kom gående, så haps så faldt de ned i en fælde. Pigerne kendte ikke så meget til fælder, men de skulle lige tø op i en ny situation, så det var helt naturligt, at de lige skulle have tid, før de ville deltage i samtalen.

Jeg viste dem billedet af bentællernøglen, og børnene udpegede de dyr, de kendte på billedet. Vi snakkede om de forskellige dyr. Derefter talte vi ben på dyrene på nøglen, og jeg fortalte dem, at den var delt ind efter antal ben.

Børnene synes det var sjovt at tælle ben på 0 ben og 6 ben, men da vi nåede spindlere med 8 ben, gad de ikke det mere, og spurgte, om vi snart skulle lave de der fælder :)
Så jeg fandt billedet frem med kartoffelfælden, og vi snakkede om, hvordan vi skulle lave fælderne. Børnene delte en kartoffel to og to - af erfaring fra de mindre børn, vidste jeg at en kartoffel er svær at udhule for børnene, så nu skulle de kun udhule en halv. Tre af børnene skulle have lidt hjælp, og vi så hvordan S kunne dreje sin ske, så han hurtigt fik store stykker af. Vi skar døre i kartoflerne og ville sætte dem sammen med snor. Min erfaring med søm, var at børnene nemt kunne løfte låget af fælden, så jeg ville binde dem sammen, så de først bliver åbnet, når vi skal kigge til dem. Det var ret svært at få snoren til at holde. D sagde. at det havde været nemmere med tape, og det var jo en god ide, så børnene hentede tape, og så tapede vi fælderne sammen. D havde indtil da været meget observerende, men da hun fik ros for sin ide, og den blev taget alvorligt (en af drengene sagde endda at det var verdens bedste ide) så blomstrede hun op og deltog aktivt i resten af forløbet.

Herefter gik vi på legepladsen, hvor børnene fandt små skovle, og så viste de mig, hvor de vidste at der var mange dyr, og hvor de synes vi skulle grave fælderne ned henne. Vi hjalp hinanden med at grave, og snakkede om, hvor dybt hullet skulle være. Og da fælderne var sat i jorden, gik børnene selv ind og begyndte at tegne kartoffelfælder og bøger.

I næste uge kigger vi til fælderne, og laver et nedbryder zoo, hvis der er dyr i.

SOLSIKKER

Da det var umuligt at opdrive solsikker pt, måtte vi skole lidt om.

Vi fandt en enkelt blomst, og den står centralt på bordet på stuen, så børnene visuelt kan se en solsikke.

Vi har lavet spiringsforsøg. Børnene fik lov til at røre og undersøge et solsikkefrø, de smagte solsikkekerner, og vi snakkede om, at frøet kan blive til den blomst de kan se på bordet.
Et barn mente, at vi skulle lægge frøet op i blomsten, så det har vi gjort, og følger så, hvad der mon sker med det. Vi har også sået frø i små potter med muld.
Dette blev lavet til samling med alle børn, i morgen går jeg fra med en mindre gruppe og laver spiringsforsøg med solsikker, som vi skal så i forskellige emner.

Jeg samlede 4 børn i vores værksted, de er 3,3 år. Inden havde jeg forberedt:

1 skål med solsikkekerner
1 solsikkeplante
1 brev med solsikkefrø
en kande med vand
jord
plastikbæger med navn

Vi startede med at kigge på solsikken, og snakke om, hvilke farver vi så, hvordan blade og blomst ser ud. Jeg sendte skålen med solsikkekerner rundt, så børnene kunne smage dem, og fortalte at kernerne kommer fra blomsten. Herefter snakkede vi om, hvordan solsikken var blevet til en blomst. Børnene vidste godt at den kom op af jorden, men de vidste ikke hvordan, så her fandt jeg frøene frem, og spurgte, hvad de troede der ville ske, hvis vi puttede et solsikkefrø ned i jorden. De troede så, at der ville komme en solsikke op, så vi gik i gang med at så frøene i små engangsbægre, der er gennemsigtige. En af børnene brugte selv ordet "spire", så her var en forforståelse og et naturfagligt begreb (måske hjulpet på vej af, at Bilka kører en kampagne pt med små potter, hvor man kan så og spire forskellige frø).

Herefter valgte børnene selv, hvor de ville stille deres bæger, så det gav anledning til en snak om, hvorvidt de skal stå i solen og hvor vi kunne finde solen henne. Vi snakkede også om, at vi hver dag skal se om frøene trænger til vand.

Det tog heldigvis kun et par dage, så kunne vi se de første frø spire, og fordi det blev plantet i gennemsigtige bægre, kan vi også se spiren ned i jorden. Børnene snakker meget om deres solsikker og kigger til dem hver dag, så stille og roligt kan vi bygge en forståelse for så og spire op.

Solsikker - SMITTE

SAMMENHÆNG:

Vi er en småbørnsgruppe med 23 børn i alderen 2,10 - 3,3 år. Vi er to pædagoger og en medhjælper.

MÅL:

At børnen i løbet af deres børnehavetid tilegner sig viden om og en begyndende forståelse for bæredygtighed og naturen.

INKLUSION:

Vi følger børnenes spor. Vi er opmærksomme på, at børn lærer forskelligt og inddrager de forskellige læringsstile i projekterne, herunder særligt fokus på bevægelse, da vi er en DGI certificeret bevægelsesinstitution.

TILTAG:

Vi vil inddrage forældrene. Vi vil være gode rollemodeller. Vi vil have fokus på udeliv og være mest muligt ude. FORÅR: arbejder vi med vand, energi og ressourcer. Så og spire. Og forsøg med disse. EFTERÅR: Høst og vind. fra jord til bord.

Vi undrer os sammen med børnene og deltager aktivt på legepladsen/i naturen. Vi går foran, bagved og ved siden af.

TEGN:

Vi vil se aktive børn, der færdes med glæde i naturen. Vi vil se børn, der forholder sig undrende og spørgende til naturen. Vi vil se børn med en begyndende forståelse for naturens ressourcer.

EVALUERING:

Vi evaluerer løbende vores SMITTE og justerer den til efterhånden.

Undervisning mandag den 9. maj

Mandag den 9. maj 2016

Vi startede med at køre ud til paradissøerne, hvor vi med net fangede forskellige vanddyr.

Herefter kørte vi ud til søen i Østskoven, hvor vi også fangede vanddyr med net.

Vi fandt blandt andet:

Igler, vandnymfer, rygsvømmere, vårfluelarver som lignede en pind, der vandrede rundt, vandmider, haletudser, muslinger, vandbænkebidere.

Vi undersøgte dyrene i mikroskop. Vi så, hvordan de forskellige dyr trækker vejret, om de har brug for at komme op og trække luft ved vandoverfladen, om de har gæller, om de har et ”jetsystem”. Vi bestemte, hvilke dyr vi havde fundet ved hjælp af bøger og bestemmelsesdug.

                                                                            

Vi fremlagde, hvad vi har arbejdet med siden sidst.

Solsikker - teori

Når man arbejder med projekter, er det vigtigt at man som pædagog sætter sin egen viden i baggrunden.

”Det kræver distance at udfordre børnenes optagethed, deres spørgsmål, hypoteser og antagelser” (Kjær, A. (2010). Pædagogens rolle. I: Projektarbejde med børn i daginstitutionen (s. 88).

Dafolo. ISBN: 978-87-7281-468-1.)

Der er tale om en tredeling af pædagogens rolle, hvor man står bagved, står ved siden af og går foran.

I projektet med solsikker, har vi valgt, at vi i første del af projektet står bagved børnene. De får udleveret solsikker, som de kan undersøge, pille i stykker, dufte, smage. Her kan pædagogen observere børnenes udsagn, deres handlinger og hermed få viden om, hvad børnene allerede ved. Pædagogen kan se, hvad der optager børnene, om det er smagen, farverne, mønstrene eller noget helt andet, og dermed tilrettelægge det videre projekt efter, hvad der optager børnene. Vi ved allerede, at det er en solsikke, at den bliver til ved at man planter et frø, at man kan spise den, bruge den til olie, fuglefoder, at mønstret kan beregnes ved fibonaci tal osv. Men denne viden er ikke vigtig i denne sammenhæng. Det er vigtigt, at børnene udforsker og undersøger blomsten. ”Børn undersøger naturvidenskabelige fænomener på samme måde, som mange naturvidenskabsfolk gør eller har gjort” (Elfstrøm, I m.fl. Børn og naturvidenskab (s. 10)). Forskere anvender forskellige metoder til deres forskning og indsamler data, som de kan skrive ned eller fortælle om, det gør børn ikke på samme måde, men de forsker. Som pædagog kan vi ikke altid vide, hvad børnene tænker, men vi kan observere deres handlinger og derud fra drage slutninger om deres tanker og den proces de gennemgår. Det er pædagogens opgave, at stille materialer, instrumenter, værktøj til rådighed for børnene, som de kan bruge til at undersøge og forske. At stille sig ved siden af børnene og hjælpe dem på vej med at opstille hypoteser, og vigtigst: at tage børnenes undren og spørgsmål alvorligt. Det vi gerne vil med science er, at børnene undrer sig, undersøger deres undren og opstiller hypoteser, som de kan afprøve, og at vi hjælper dem med at afprøve deres hypoteser.

Inden projektet starter, har vi lavet en SMITTE på, hvad vi gerne vil med projektet. Vi har lavet en brainstorm ud fra emnet solsikker, så vi ved, hvilke veje vi kan gå med projektet og være forberedte. Og vi har aftalt, at det er okay at spore børnene ind på emnet, hvis de er på vej et helt andet sted hen, dog med respekt for børnene.

Mandag den 2. maj 2016

Mine notater fra undervisningen mandag den 2. maj.

Vægte. En vægt med tallene 1-10 på hver side = matematik for at skabe ligevægt.

To glas et højt tyndt og en flad bred = samme rumfang, men forskellig facon.

Biler, hvilke biler kører bedst ned ad en hældning. Hvilken type hjul, stor lille bil. Begyndende systematisering. Gummihjul, metalhjul. Lego hjul, hvordan man bygger antal klodser, gør det en forskel om der er 2 eller 4 klodser oven på hjulene. Bog: Axel elsker biler

Sand på rutsjebanen.

Kuglebane i papkasselåg, hvor man bygger med pinde, genbrugsmaterialer, ting fra naturen. Både med kugle, men også med ting man kan puste til. Tragt, hvad sker der, når man puster den ene og den anden vej i en tragt.

Forskelligt pulver, salt, mælkepulver, kartoffelmel. Kig på det, hvad sker der, hvis vi hælder vand på det. Hvad kan det, hvad bruges det til.

Have sand indenfor.

Matematik, former, farver, systematisere. Hvor kan vi finde cirkler henne, brug f.eks. ipad til at tage billeder og kortlægge cirkler i hele institutionen. ”Særlige briller” der kun kan se cirkler. Bog: bobler og bomber.

Kan også gøres med rim, f.eks. hvad rimer på sten, kogler…

Find noget: der er tungere end din ene sko, noget stort at sidde på, noget småt at sidde på…

Perler, kan vi lave mønstre med perlerne, inden vi sætter dem på en snor. Kategorisere, systematisere, se mønstre.

Herefter arbejdede vi med praksisopgave. Vi er i gang med at starte projekt om solsikker på min stue, så dette vil jeg sætte relevante teorier på, og finde forskning, der understøtter vores metoder. SMITTE og praksisbeskrivelse følger...

Tur på vaden

Tirsdag den 26. april havde vi undervisning med Ib. Vi startede i naturfagslokalet med en kop kaffe, og kørte derefter ud til De Hvide Mænd, hvor vi iførte os vaders og godt med tøj, da det var pivkoldt.

Ib viste os en bestemmelsesdug for smådyr i vand, han havde medbragt nogle opslagsbøger, forskellige net, undersøgelsesbakker og små forstørrelsesglas.

Vi gik i vandet, og bare det at gå rundt ude i havet med et net, var en oplevelse i sig selv. Vi fandt forskellige dyr: slikkrebs, gopler, hesterejer, krabber, muslinger, som vi samlede i undersøgelsesbakkerne. Vi gik ud igen, denne gang med en greb, og fik gravet lidt ned i havbunden, for at finde lidt flere dyr. Noget af sandet var helt sort, og min hverdagsviden ville mene, at det var forurening, men der var en helt naturlig forklaring på, at der ikke var ilt i sandet lige der, og det derfor blev sort, og at de dyr der graver sig ned, sørger for at ventilere deres gange, for at skabe ilt. Naturen er altså bare smart :)

Jeg var mest optagede af en gople, som var helt kuglerund, og lignede en perle, når man holdt den i hånden.

Vi lavede en bakke med sand og vand og lagde muslingen ovenpå sandet. Herefter så vi, hvordan muslingerne graver sig ned ved hjælp af en lille fod. Det var enormt spændende, og det tog forholdsvist kort tid, så det ville være perfekt til børn i alle aldre.

Vi kiggede på de forskellige dyr vi havde fundet, og snakkede om krabber.

Da det var koldt, valgte vi at køre tilbage til skolen. Her snakkede vi igen om, hvilke dyr vi havde fundet på vaden.
Herefter fulgte tavleundervisning, hvor vi snakkede om, Hvordan et dannelsesmæssige sigte ses i vores overvejelser om pædagogisk praksis i naturen, hvis sigtet er det deltagende selvstændige og kritiske barn. Det gav mange spændende snakke, blandt andet om, hvordan vi gennem forståelse for naturen, udvikler børnene til at blive ansvarlige samfundsborgere i vores demokrati.

Ib fandt fisk frem, som vi dissekerede og kiggede på i mikroskoper.

Vi havde held med at pille linsen ud af øjet på en af fiskene:

Vi så svømmeblæren, hjertet, lever, skar mavesækken op osv.
Herefter undersøgte vi forskellige kranier og uglegylp. Og vi fandt ud af, hvilke dyr de forskellige kranier tilhørte. Enormt spændende.

SMITTE kartoffelfælde/hvirvelløse dyr

SMITTE FOR ARBEJDE MED HVIRVELLØSE DYR VHA. KARTOFFELFÆLDER

SAMMENHÆNG:

4-6 børn i børnehavealderen og 1 voksen. Vi har en legeplads, som kan bruges til formålet, men kan også gå en tur i nærområdet eller tage i skoven, men det er faktisk ikke nødvendigt her.

MÅL:

At børnene tilegner sig viden om indsamling af hvirvelløse dyr. At de lærer at lave en kartoffelfælde. At de får begyndende kendskab til at sortere dyr efter bestemmelsesdug eller bentællernøgle.

INKLUSION:

Vi skal både ud i naturen og bruge kroppen, bruge fin- og grovmotorik. Vi skal bruge sanserne, dufte til kartoflerne, have våde fingre, grave kartoffelkød ud. Ved at komme omkring både motorik og sanser, vil vi fange de fleste børn. Det er vigtigt at pædagogen er opmærksom på sin rolle som formidler, og inddrager børnene så de alle deltager.

TILTAG:

Vi vil lægge os ud i græsset på legepladsen. Her vil vi kigge på de dyr der kravler i græsset. Vi vil følge dyrene og se, hvor de går hen. Snakke ud fra bentællernøglen om, hvor mange ben vi kan se de har. Vi vil snakke om, hvordan vi kan fange et dyr, så vi kan kigge nærmere på det. Pædagogen vil vise et billede af en kartoffelfælde, og vise børnene et billede af en kartoffelfælde. Her efter vil vi lave kartoffelfælder sammen med børnene. Remedierne er gjort klar inden start. Vi sætter fælderne ned, og kigger så til dem dagen efter.

Her vil vi se, hvilke dyr, der er gået i fælderne. Vi vil kigge på dyrene i mikroskop. Tælle deres ben. Snakke om, hvilke dyr vi ser.

TEGN:

Vi vil se børn, der er opmærksomme på de hvirvelløse dyr vi har i vores natur og omkring os. Vi vil se børn, der har en begyndende forståelse for, at hvirvelløse dyr kan deles ind i kategorier.

EVALUERING:

Da vi aldrig kan vide, hvilke dyr vi finder, og hvad der optager børnene, vil vi løbende tilpasse forløbet til det, der optager børnene.

Kartoffelfælden

I forbindelse med arbejdet med hvirvelløse dyr, blev jeg meget fascineret af kartoffelfælden, og vil derfor forsøge at lave en kartoffelfælde sammen med børnene. SMITTE for forløbet kan læses her.

Didaktiske overvejelser over et forløb med at indsamle hvirvelløse dyr:

I forhold til at ”børn er mest opslugt, når de er aktivt handlende med konkret materiale” vil jeg denne gang forsøge, at gøre tingene mere håndgribelige for børnene. Vi vil ud og bruge sanserne, være i kontakt med naturen fra start. Jeg vil undersøge børnenes forhåndsviden samtidig med at jeg går i gang med forsøget. Jeg vil være opmærksom på min egen rolle, at jeg er engageret, fortæller på en dramatiseret måde, får børnene til at anvende naturfaglige begreber. Og jeg vil forsøge at få børnene til at se dyrene med mere naturfaglige briller, f.eks. kategorisere dem efter bentællernøglen.

Vi vil lave en kartoffelfælde:

 (http://www.skoven-i-skolen.dk/content/7-m%C3%A5der-fange-sm%C3%A5-dyr)

 MATERIALER:

To store bagekartofler

Knive

Udhulerske

Søm

METODE:

Jeg vil gå ud i haven med børnene, her lægger vi os ned i græsset og snakker om de dyr vi kan se i græsplænen. Her vil jeg få et indblik i, hvad børnene i forvejen ved om de dyr vi ser. Alt efter hvordan det forløber, vil jeg inddrage bentællernøglen her, ellers vil jeg inddrage den senere.

Jeg vil lede snakken hen på, at vi kan fange nogle dyr, og snakke med børnene om, hvordan vi kan fange dyr. Jeg vil herefter vise dem bagekartoflerne, og fortælle dem, at man kan lave en kartoffelfælde. Jeg vil have printet tegningen ud fra nettet inden, så de kan visualisere fælden. Herefter vil vi sammen lave en kartoffelfælde, som vi graver ned et sted i haven som børnene udvælger.

Jeg håber at der vil gå nogle dyr i fælden, og tænker at det vil være bænkebidere primært, så derfor sørger jeg for at have en god forhåndsviden om bænkebidere.

 

PRAKSISDELEN:

 

Da vi havde affaldsindsamling i børnehaven, hvor jeg arbejder, lavede jeg kartoffelfælder med mine egne børn i haven. Vi havde en snak om, hvilke dyr børnene troede vi havde ude i haven. De vidste at der boede tissemyrer, og kunne udpege, hvor på terrassen vi hvert år døjer med tissemyrer. Vi snakkede om snegle, tissemyrer og bænkebidere og jeg viste dem, hvordan man kan lave en kartoffelfælde til at fange dyrene. Så vi fandt knive, skeer, søm og bagekartofler frem.

Emil på 6,5 år gik straks i gang med at udhule sin kartoffel, Emma på 3,5 år skulle have lidt hjælp, da det var ret svært at få skeen ned i den hårde kartoffel.

 

 

 

 

Vi snakkede om, hvilke dyr der ville kravle ind i fælden, og smagte på den rå kartoffel.

 

 

 

 

 

Børnene fandt selv et sted i haven, hvor de ville sætte deres fælde ned. Emil ville sætte den under vores blommetræ, for han kunne huske at vi havde haft et telt stående der sidste sommer, som var blevet helt fedtet ind i insekter fra blommetræet. Det krævede også at han gravede i græsplænen med en skovl. Emma er lidt mere snu anlagt og lurede, at hvis hun satte sin fælde ovre i vores buske med flis, så skulle hun ikke bruge ret meget energi på at grave.

 

 

 

 

Tre dage senere gik vi ud og kiggede til fælderne. Al den snak om kartoffelfælder, havde lokket gadens børn til, så de samledes ude i vores have og fandt fælderne.

I Emils fælde havde en lille edderkop havet et spind, som den sad i, ellers var der ikke rigtig nogle dyr i hans fælde. I Emmas fandt vi forskellige snegle, bænkebidere og små insekter. Emil hentede sin lup, så de kunne kigge nærmere på de små insekter. Og børnene blev optagede af min fortælling om bænkebidere, som er et krebsdyr, der engang har levet i vandet. Så deres fokus flyttede sig straks til at lave et bænkebiderbo.

De gravede et stort stykke græs fra haven og fyldte så hele akvariet med vand. Vi fik snakket om, at bænkebidere ikke længere boede i vand, men bare gerne ville have det fugtigt, så de fik hældt vandet ud igen og indrettet et fint terrarie til dyrerne.

Ugen efter afprøvede jeg kartoffelfælderne ude på arbejde med børnene. Jeg arbejder med de 3-årige børn, som stadig ikke har så meget sprog. De skulle have hjælp til at grave kartoffelkødet ud, og gik lidt mere op i at smage på kartoflerne, end at lave fælder, men så smagte vi da bare på rå kartoffel. Vi lavede tre fælder, som børnene satte ned forskellige steder på legepladsen. Det ene sted, lå der en gammel pæl, som vi rullede lidt til siden. Her fandt vi forskellige insekter. Vi snakkede om, hvordan der var under pælen, om der var lyst eller mørkt og vi mærkede på jorden under pælen, og kom frem til, at der var vådt. Vi så en bænkebider rulle sig sammen til en kugle, og sad stille og ventede på at den rullede sig ud igen. Da den begyndte at rulle sig ud, så vi at der havde mange ben, så dem talte vi. Vi puttede bænkebideren i et glas med lup-låg, vi fandt en gammel bestemmelsesdug frem, som vi bredte ud på græsplænen. Vi talte ben og fandt ud af, at vi havde fundet en bænkebider. Vi så, hvordan den rullede sig sammen til en kugle, og snakkede om at nu lignede den en sten. Børnene blev meget optagede af at tælle ben, og gik på jagt efter tissemyrer, som de kom hen til dugen med.

Vi fik brugt sproget rigtig meget, og børnene var ivrige og snakkede, forklarede og undersøgte dyrerne. Der var virkelig meget sprogstimulering, opmærksomhedstræning og nye begreber i dette lille simple projekt.

Da forældrene kom, viste børnene dem fælderne og snakkede løs, og selvom en enkelt forældre synes det var lidt ulækkert at den ene kartoffelfælde allerede var invaderet med myrer, så synes hun det var fedt at høre sin søn fortælle løs og bruge sit sprog, og fedt at vi gad gøre disse ting, da det nok ikke lige var det, de havde fokus på derhjemme. Vi fik en god snak om, at det var ligemeget hvad man gjorde, bare børnene fik brugt deres sprog og fik nye ord og begreber, og at dette virkelig optog børnene, så det var en god måde at få gang i en masse gode snakke. Jeg har desværre ikke tilladelse til at lægge billeder op fra arbejde endnu.

 

Tirsdag den 12. april

Vi fremlagde vores praksis forløb med concept cartoon. Det gav mange gode snakke:

Hvor meget skal man gå i dybden med at forklare begreber. Hvor langt skal man lade børnenes ideer forgrene sig ud. Hvordan holder man fokus. Kendt gruppe børn vs ukendt gruppe børn = formidler rollen. Fremtidens dagtilbud= vant til at arbejde i små grupper med emner.

 Hvirvelløse dyr:

Vi snakkede om de forskellige kategorier, de er delt op efter antal ben. I kategorien insekter er dyrene så også delt op igen efter, om de har vinger, hvordan deres vinger ser ud osv.

To grupper af insekter: fuldstændig forvandling æg-larve-puppe-bille/sommerfugl/myg/stankelben

Ufuldstændig forvandling: æg-nymfe-voksen (græshoppe, guldsmed)

 GRUPPEARBEJDE:

HVILKE OVERVEJELSER ER CENTRALE I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE MED HVIRVELLØSE DYR?

1: Hvordan man vil starte op, så man fanger børnenes opmærksomhed (børn er mest opslugt, når de er aktivt handlende med et konkret materiale).

 At man formidler sin viden ved hjælp af dramatisering i fortællingen, da det fanger børnene frem for at man bare fortæller nøgternt om facts. Hvilken formidlingsform man vil anvende.

2: Hvor meget viden skal jeg tilegne mig inden forløbet starter, hvilke ting skal jeg bruge, hvor skal jeg hen, hvor mange børn, hvilken aldersgruppe. Bentæller-nøgle, opsamlingsmetoder, bestemmelsesdug.

3: Undersøge hvad børnene ved inden forløbet starter, så man kan indsamle data om deres læring.

4: At børnene er deltagende hele vejen igennem, hvordan man tilrettelægger forløbet, så børnene er mest muligt med. At man har dialog med børnene, vi undrer os sammen med børnene.

5: at vi er opmærksomme på de tre faser: oplevelse, undersøgelse og refleksion. 

6: hvad er målet med forløbet: skal de anvende værktøj som lupper, bakker osv. eller skal de have dyrene op og kravle i hænderne, bruge sanserne osv.

F.eks. vil man arbejde med lup, så er det vigtigt at børnene er fortrolige med lupper inden, at de har været rundt og undersøge hinanden og stuen med lupper, har haft lupper i hånden, så ikke lupperne optager deres opmærksomhed.

7: arbejde i små grupper – skærper børnenes opmærksomhed 4-6 børn.

Indsamlingsteknikker.

Fælder, hvad kan man putte i fælderne som lokker dyrerne.

Farvelokning, f.eks. gul lokker forskellige dyr.

Lys i efteråret kan man lokke natsværmer og myg med lys.

 

PRAKSIS

Vi gik en tur i nærområdet, hvor vi brækkede råddent træ i stykker, samlede blade fra jorden, rystede træer, gravede osv.

Vi kiggede på de indsamlede dyr i mikroskoper. Vi brugte bestemmelsesdug til at finde ud af, hvilke dyr vi havde fundet.

 

Vi arbejder med de indsamlede dyr, f.eks. laver forsøg med modellervoks, hvor vi kan undersøge forskellige teser, f.eks. om bænkebidere vil have det lyst eller mørkt, vådt eller tørt. Vi anvendte mikroskoper, som var digitale og koblet til ipads, så vi kunne være flere, der observerede et dyr på samme tid, og vi kunne også tage billeder. Her er et par billeder fra mikroskopet:

 

 

Vi fandt ud af, at vi havde fundet en stankelbenslarve.

 

Det fandt vi ud af ved hjælp af bestemmelsesdugen. I opslagsbogen, kunne vi erfare, at stankelbenslarver lever af græstørv, så vi indretter et terrarie med græstørv og sætter larven derned, så må vi se, om der kommer et stankelben ud af det. Der findes over 300 arter af stankelben, så det er ikke sikkert, at vi kan finde ud af, hvilket specifik stankelben vi har med at gøre.

 

 

DYBDE - et forsøg med concept cartoon

CONCEPT CARTOON - DYBDE

I dag vil vi arbejde med begreberne dyb, lav, flyde og synke ud fra en concept cartoon. Se SMITTE for forløbet her. Vi har fået lov til at bruge Ådalsparkens Integrerede Institution, hvor vi har fået stillet de ting vi har brug for til rådighed. (Vi har tilladelser fra forældrene til at lægge billeder af børnene op).

Vi skal bruge:

1 voksen
6 børn
1 lokale med adgang til vand og et bord
Concept cartoon om dybde (se billede længere nede)
2 glasskåle eller to akvarier
1 korkprop
1 sten
1 kande
3 ting, der kan flyde
3 ting, der synker
Sandkasse
6 skovle
6 spande
1 pressenning eller stor affaldssæk
6 både
Papir
Farveblyanter/tusser

DIDAKTISKE OVERVEJELSER:

Pædagogen er under hele forløbet i øjenhøjde med børnene, snakker med stille og rolig stemme, lytter til børnene, er anerkendende i sin kommunikation. Hun er hele tiden bevidst om, at følge børnene, men samtidig få rettet fokus tilbage mod opgaven, så vi holder fokus her. Der er fokus på, om børnene er med, og om der er et barn, der skal have en hånd. Pædagogen går ved siden af børnene, og træder til, når der er behov for det, f.eks. skal et barn på et tidspunkt have hjælp til at grave, et andet barn skal guides i at søsætte sit skib uden at falde i vandet. Her skifter pædagogen til at vejlede, støtte og hjælpe barnet, men hele tiden uden at overtage for barnet, så barnet er med hele vejen gennem forløbet.

Tingene findes frem inden forløbet starter, da vi ikke vil bruge tid væk fra børnene på at finde ting frem imens forløbet afprøves, for mange afbrydelser forstyrrer børnene i deres læring. Vi har også bedt om, at de andre børn i institutionen ikke forstyrrer os i lokalet og ved sandkassen i dette forsøg. En anden gang kan forsøget laves med flere børn, eller hvor legepladsen er fyldt med børn, som måske vil komme til og se på og være med, men i dag har vi bevidst valgt, at vi ikke vil forstyrres.

FORLØBET:

Børnene samles omkring et bord. På bordet står en skål med en sten i bunden og en skål med en korkprop i bunden. Vi snakker med børnene om, hvad de ser i skålene, og de får selv lov til at sætte ord på. Stenen er børnene helt med på, korkproppen er lidt sværere: "det er en prop til at varme vin" "så skal man finde noget frem, som man skal dreje rundt, så siger den "prop"". Pædagogen sætter ord på "proptrækker".

Vi hælder lidt vand på stenen og proppen, og børnene fortæller, hvad de ser. Proppen: "den flyder" "den sejler måske" "den ligner en båd". Stenen: "hvis du hælder helt op til kanten, så flyder den helt op til loftet" "den kørt helt ned" "den drukner".
Vi observerer, at børnene ikke bruger begrebet "synke" og at de tror, stenen vil flyde, hvis bare vi hælder nok vand på den. Pædagogen hælder mere vand på stenen og proppen, og sætter ord på, at stenen synker, og at vandet bliver dybere og dybere. Vi snakker om, at tænk, hvis vi kunne fylde hele rummet med vand.
Herefter vælger børnene en efter en selv en ting, og fortæller, om de tror tingen flyder eller synker. Skålene bliver kategoriseret som "en flydeskål" og "en synkeskål". Et barn vælger en ispind og siger "den er flad så den flyder", men vælger alligevel at lægge ispinden i "synkeskålen". "den skal deri" siger et andet barn og peger på "flydeskålen". Her ser vi, at børnene har en begyndende forståelse for flyde og synke.
Børnene synes godt om forløbet indtil videre. Men stadig hører vi udsagn som "sten de drukner", så vi sørger for at sætte ord på, at de synker.

Vi viser børnene vores concept cartoon, snakker om, hvad de ser på billedet og læser den op for dem:

Børnene tror båden vil synke i dybt vand. Et enkelt barn siger, at han tror ikke den synker, kun hvis man sejler i kanten.

Vi spørger børnene, hvordan vi kan finde ud af, om et skib sejler bedst på dybt eller lavt vand, eller om det er ligemeget.
Børnene: "en kæmpe vandpyt" "man kan tage en skål med vand i og sejle i kanten" "grave et dybt hul og lidt der ikke var så dybt og lidt der var mega dybt" "i sandkassen når det var varmt" "træ så vi kunne bygge en sø". Så (heldigvis) kom børnene selv med ideen om, at vi kan grave et hul i sandkassen, som vi også selv havde forestillet os. Vi tager tøj på og mødes ude ved sandkassen.

Vi snakker med børnene om, at vi skal grave et hul, der er dybt i midten. En af børnene lægger sig i sandkassen, og vi snakker om, at hullet skal være lige så langt som barnet.

Derefter går børnene i gang med at grave. Helt naturligt og uden større kommunikation, placerer børnene sig i en rundkreds og graver et hul midt i sandkassen. Da de har gravet lidt, hopper en af pigerne ned i hullet, og vi snakker om, hvor dybt hullet skal være, og bliver enige om, at vi graver så kanten når de nederste knapper på hendes flyverdragt.

Herefter graver børnene videre. Vi snakker om, at vi skal grave kanter der er skrå, og hjælper de børn, der har behov for hjælp.

Da hullet er færdigt, snakker vi om, hvad der sker, hvis vi bare hælder vand direkte ned i sandet. "Så vandet det smelter bare" "Det drukner". Vi hjælpes med at lægge en pressenning ud over hullet, og børnene mener, at nu vil vandet blive i hullet.

Derefter går vi i gang med at fylde hullet med spande med vand, som vi fylder op på legepladsen. Børnene arbejder intenst og alle er med.

Da hullet er fyldt op, samles vi omkring sandkassen. Børnene får hver et skib, og skal nu skiftes til at søsætte deres skib og se hvad der sker. Vi snakker hele tiden med børnene om, hvad de ser. Skibet flyder. Det flyder også over det dybe vand. Skibet flyder ved kanten, men går i stå, hvilket får børnene til at tro, at det flyder bedst på midten. Vi snakker om, at skibene ikke synker, hvor det er dybt, og at det flyder ude ved kanten.

Børnene går ud på legepladsen og finder forskellige ting, de smider i hullet. Grene, skovle, lastbil, bolde. De snakker ivrigt om, hvad der synker og flyder, og bruger begreberne flyde, synke nu. "det er sunket det ligger helt på bunden".

Vi bruger spandene til at tømme hullet for vand, hjælpes med at trække pressenningen væk, og børnene ser vandet synke ned i sandet. De kaster sand ned i vandet "så tørrer sandet" og "det er bedækket".

Vi går ind og mødes i lokalet, da børnene har fået tøjet af. Her snakker vi med børnene om, hvad vi oplevede ude i sandkassen. Vi hører, at børnene nu bruger begreberne flyde, synke, dyb. Børnene får besked på at tænke på, hvad de har oplevet i dag, og at om lidt skal de tegne det de synes de vil tegne fra forløbet. Alle går i gang med at tegne og arbejder intenst med deres tegninger.

Vi evaluerer forløbet sammen med børnene, som synes "godt" om det. "jeg synes det er blevet flot" "din spand faldt ned i søen" "min hånd var nede i søen" "det midten der er lidt dybere".

Børnene går tilbage til deres stue, og vi voksne evaluerer forløbet.

Vi snakker om, at vi kunne have givet børnene stenen og proppen i hånden, så de kunne mærke vægten, men snakker så om, at et skib er stort og tungt, og kan stadig flyde, så det at en sten synker fordi den er tung, er hverdagsviden, det drejer sig om overfladespænding og flader osv, og disse begreber er for avancerede at bringe ind i dette projekt, så derfor undlader vi dette her.
Forløbet er gået over al forventning. Man kan sagtens udføre det 1 pædagog med 6 børn, da vi var to, der kun observerede, og faktisk var overflødige i forhold til selve udførelsen. Vi snakker om, at vi efterfølgende vil have observeret børnenes leg på legepladsen, om de leger lege relaterede til projektet. Det er lykkes børnene at gå fra at bruge begreber som "den drukner" til "synke", og vi hører børnene bruge begreberne "flyde, synke, dyb" i sidste del af forløbet, så vi synes vi har haft en succesoplevelse.