Kartoffelfælden

I forbindelse med arbejdet med hvirvelløse dyr, blev jeg meget fascineret af kartoffelfælden, og vil derfor forsøge at lave en kartoffelfælde sammen med børnene. SMITTE for forløbet kan læses her.

Didaktiske overvejelser over et forløb med at indsamle hvirvelløse dyr:

I forhold til at ”børn er mest opslugt, når de er aktivt handlende med konkret materiale” vil jeg denne gang forsøge, at gøre tingene mere håndgribelige for børnene. Vi vil ud og bruge sanserne, være i kontakt med naturen fra start. Jeg vil undersøge børnenes forhåndsviden samtidig med at jeg går i gang med forsøget. Jeg vil være opmærksom på min egen rolle, at jeg er engageret, fortæller på en dramatiseret måde, får børnene til at anvende naturfaglige begreber. Og jeg vil forsøge at få børnene til at se dyrene med mere naturfaglige briller, f.eks. kategorisere dem efter bentællernøglen.

Vi vil lave en kartoffelfælde:

 (http://www.skoven-i-skolen.dk/content/7-m%C3%A5der-fange-sm%C3%A5-dyr)

 MATERIALER:

To store bagekartofler

Knive

Udhulerske

Søm

METODE:

Jeg vil gå ud i haven med børnene, her lægger vi os ned i græsset og snakker om de dyr vi kan se i græsplænen. Her vil jeg få et indblik i, hvad børnene i forvejen ved om de dyr vi ser. Alt efter hvordan det forløber, vil jeg inddrage bentællernøglen her, ellers vil jeg inddrage den senere.

Jeg vil lede snakken hen på, at vi kan fange nogle dyr, og snakke med børnene om, hvordan vi kan fange dyr. Jeg vil herefter vise dem bagekartoflerne, og fortælle dem, at man kan lave en kartoffelfælde. Jeg vil have printet tegningen ud fra nettet inden, så de kan visualisere fælden. Herefter vil vi sammen lave en kartoffelfælde, som vi graver ned et sted i haven som børnene udvælger.

Jeg håber at der vil gå nogle dyr i fælden, og tænker at det vil være bænkebidere primært, så derfor sørger jeg for at have en god forhåndsviden om bænkebidere.

 

PRAKSISDELEN:

 

Da vi havde affaldsindsamling i børnehaven, hvor jeg arbejder, lavede jeg kartoffelfælder med mine egne børn i haven. Vi havde en snak om, hvilke dyr børnene troede vi havde ude i haven. De vidste at der boede tissemyrer, og kunne udpege, hvor på terrassen vi hvert år døjer med tissemyrer. Vi snakkede om snegle, tissemyrer og bænkebidere og jeg viste dem, hvordan man kan lave en kartoffelfælde til at fange dyrene. Så vi fandt knive, skeer, søm og bagekartofler frem.

Emil på 6,5 år gik straks i gang med at udhule sin kartoffel, Emma på 3,5 år skulle have lidt hjælp, da det var ret svært at få skeen ned i den hårde kartoffel.

 

 

 

 

Vi snakkede om, hvilke dyr der ville kravle ind i fælden, og smagte på den rå kartoffel.

 

 

 

 

 

Børnene fandt selv et sted i haven, hvor de ville sætte deres fælde ned. Emil ville sætte den under vores blommetræ, for han kunne huske at vi havde haft et telt stående der sidste sommer, som var blevet helt fedtet ind i insekter fra blommetræet. Det krævede også at han gravede i græsplænen med en skovl. Emma er lidt mere snu anlagt og lurede, at hvis hun satte sin fælde ovre i vores buske med flis, så skulle hun ikke bruge ret meget energi på at grave.

 

 

 

 

Tre dage senere gik vi ud og kiggede til fælderne. Al den snak om kartoffelfælder, havde lokket gadens børn til, så de samledes ude i vores have og fandt fælderne.

I Emils fælde havde en lille edderkop havet et spind, som den sad i, ellers var der ikke rigtig nogle dyr i hans fælde. I Emmas fandt vi forskellige snegle, bænkebidere og små insekter. Emil hentede sin lup, så de kunne kigge nærmere på de små insekter. Og børnene blev optagede af min fortælling om bænkebidere, som er et krebsdyr, der engang har levet i vandet. Så deres fokus flyttede sig straks til at lave et bænkebiderbo.

De gravede et stort stykke græs fra haven og fyldte så hele akvariet med vand. Vi fik snakket om, at bænkebidere ikke længere boede i vand, men bare gerne ville have det fugtigt, så de fik hældt vandet ud igen og indrettet et fint terrarie til dyrerne.

Ugen efter afprøvede jeg kartoffelfælderne ude på arbejde med børnene. Jeg arbejder med de 3-årige børn, som stadig ikke har så meget sprog. De skulle have hjælp til at grave kartoffelkødet ud, og gik lidt mere op i at smage på kartoflerne, end at lave fælder, men så smagte vi da bare på rå kartoffel. Vi lavede tre fælder, som børnene satte ned forskellige steder på legepladsen. Det ene sted, lå der en gammel pæl, som vi rullede lidt til siden. Her fandt vi forskellige insekter. Vi snakkede om, hvordan der var under pælen, om der var lyst eller mørkt og vi mærkede på jorden under pælen, og kom frem til, at der var vådt. Vi så en bænkebider rulle sig sammen til en kugle, og sad stille og ventede på at den rullede sig ud igen. Da den begyndte at rulle sig ud, så vi at der havde mange ben, så dem talte vi. Vi puttede bænkebideren i et glas med lup-låg, vi fandt en gammel bestemmelsesdug frem, som vi bredte ud på græsplænen. Vi talte ben og fandt ud af, at vi havde fundet en bænkebider. Vi så, hvordan den rullede sig sammen til en kugle, og snakkede om at nu lignede den en sten. Børnene blev meget optagede af at tælle ben, og gik på jagt efter tissemyrer, som de kom hen til dugen med.

Vi fik brugt sproget rigtig meget, og børnene var ivrige og snakkede, forklarede og undersøgte dyrerne. Der var virkelig meget sprogstimulering, opmærksomhedstræning og nye begreber i dette lille simple projekt.

Da forældrene kom, viste børnene dem fælderne og snakkede løs, og selvom en enkelt forældre synes det var lidt ulækkert at den ene kartoffelfælde allerede var invaderet med myrer, så synes hun det var fedt at høre sin søn fortælle løs og bruge sit sprog, og fedt at vi gad gøre disse ting, da det nok ikke lige var det, de havde fokus på derhjemme. Vi fik en god snak om, at det var ligemeget hvad man gjorde, bare børnene fik brugt deres sprog og fik nye ord og begreber, og at dette virkelig optog børnene, så det var en god måde at få gang i en masse gode snakke. Jeg har desværre ikke tilladelse til at lægge billeder op fra arbejde endnu.