Hvor meget skal man gå i dybden med at forklare begreber.
Hvor langt skal man lade børnenes ideer forgrene sig ud. Hvordan holder man
fokus. Kendt gruppe børn vs ukendt gruppe børn = formidler rollen. Fremtidens
dagtilbud= vant til at arbejde i små grupper med emner.
Vi snakkede om de forskellige kategorier, de er delt op
efter antal ben. I kategorien insekter er dyrene så også delt op igen efter, om
de har vinger, hvordan deres vinger ser ud osv.
To grupper af insekter: fuldstændig forvandling
æg-larve-puppe-bille/sommerfugl/myg/stankelben
Ufuldstændig forvandling: æg-nymfe-voksen (græshoppe,
guldsmed)
HVILKE OVERVEJELSER ER CENTRALE I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE
MED HVIRVELLØSE DYR?
1: Hvordan man vil starte op, så man fanger børnenes
opmærksomhed (børn er mest opslugt, når de er aktivt handlende med et konkret
materiale).
At man formidler sin
viden ved hjælp af dramatisering i fortællingen, da det fanger børnene frem for
at man bare fortæller nøgternt om facts. Hvilken formidlingsform man vil
anvende.
2: Hvor meget viden skal jeg tilegne mig inden forløbet
starter, hvilke ting skal jeg bruge, hvor skal jeg hen, hvor mange børn,
hvilken aldersgruppe. Bentæller-nøgle, opsamlingsmetoder, bestemmelsesdug.
3: Undersøge hvad børnene ved inden forløbet starter, så man
kan indsamle data om deres læring.
4: At børnene er deltagende hele vejen igennem, hvordan man
tilrettelægger forløbet, så børnene er mest muligt med. At man har dialog med
børnene, vi undrer os sammen med børnene.
5: at vi er opmærksomme på de tre faser: oplevelse,
undersøgelse og refleksion.
6: hvad er målet med forløbet: skal de anvende værktøj som
lupper, bakker osv. eller skal de have dyrene op og kravle i hænderne, bruge
sanserne osv.
F.eks. vil man arbejde med lup, så er det vigtigt at børnene
er fortrolige med lupper inden, at de har været rundt og undersøge hinanden og
stuen med lupper, har haft lupper i hånden, så ikke lupperne optager deres
opmærksomhed.
7: arbejde i små grupper – skærper børnenes opmærksomhed 4-6
børn.
Indsamlingsteknikker.
Fælder, hvad kan man putte i fælderne som lokker dyrerne.
Farvelokning, f.eks. gul lokker forskellige dyr.
Lys i efteråret kan man lokke natsværmer og myg med lys.
PRAKSIS
Vi gik en tur i nærområdet, hvor vi brækkede råddent træ i
stykker, samlede blade fra jorden, rystede træer, gravede osv.
Vi kiggede på de indsamlede dyr i mikroskoper. Vi brugte
bestemmelsesdug til at finde ud af, hvilke dyr vi havde fundet.
Vi arbejder med de indsamlede dyr, f.eks. laver forsøg med
modellervoks, hvor vi kan undersøge forskellige teser, f.eks. om bænkebidere
vil have det lyst eller mørkt, vådt eller tørt. Vi anvendte mikroskoper, som var digitale og koblet til ipads, så vi kunne være flere, der observerede et dyr på samme tid, og vi kunne også tage billeder. Her er et par billeder fra mikroskopet:
Vi fandt ud af, at vi havde fundet en stankelbenslarve.
Det
fandt vi ud af ved hjælp af bestemmelsesdugen. I opslagsbogen, kunne vi erfare,
at stankelbenslarver lever af græstørv, så vi indretter et terrarie med
græstørv og sætter larven derned, så må vi se, om der kommer et stankelben ud
af det. Der findes over 300 arter af stankelben, så det er ikke sikkert, at vi
kan finde ud af, hvilket specifik stankelben vi har med at gøre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar