Tirsdag den 26. april havde vi undervisning med Ib. Vi startede i naturfagslokalet med en kop kaffe, og kørte derefter ud til De Hvide Mænd, hvor vi iførte os vaders og godt med tøj, da det var pivkoldt.
Ib viste os en bestemmelsesdug for smådyr i vand, han havde medbragt nogle opslagsbøger, forskellige net, undersøgelsesbakker og små forstørrelsesglas.
Vi gik i vandet, og bare det at gå rundt ude i havet med et net, var en oplevelse i sig selv. Vi fandt forskellige dyr: slikkrebs, gopler, hesterejer, krabber, muslinger, som vi samlede i undersøgelsesbakkerne. Vi gik ud igen, denne gang med en greb, og fik gravet lidt ned i havbunden, for at finde lidt flere dyr. Noget af sandet var helt sort, og min hverdagsviden ville mene, at det var forurening, men der var en helt naturlig forklaring på, at der ikke var ilt i sandet lige der, og det derfor blev sort, og at de dyr der graver sig ned, sørger for at ventilere deres gange, for at skabe ilt. Naturen er altså bare smart :)
Jeg var mest optagede af en gople, som var helt kuglerund, og lignede en perle, når man holdt den i hånden.
Vi lavede en bakke med sand og vand og lagde muslingen ovenpå sandet. Herefter så vi, hvordan muslingerne graver sig ned ved hjælp af en lille fod. Det var enormt spændende, og det tog forholdsvist kort tid, så det ville være perfekt til børn i alle aldre.
Vi kiggede på de forskellige dyr vi havde fundet, og snakkede om krabber.
Da det var koldt, valgte vi at køre tilbage til skolen. Her snakkede vi igen om, hvilke dyr vi havde fundet på vaden.
Herefter fulgte tavleundervisning, hvor vi snakkede om, Hvordan
et dannelsesmæssige sigte ses i vores overvejelser om pædagogisk praksis i
naturen, hvis sigtet er det deltagende selvstændige og kritiske barn. Det gav mange spændende snakke, blandt andet om, hvordan vi gennem forståelse for naturen, udvikler børnene til at blive ansvarlige samfundsborgere i vores demokrati.
Ib fandt fisk frem, som vi dissekerede og kiggede på i mikroskoper.
Vi havde held med at pille linsen ud af øjet på en af fiskene:
Vi så svømmeblæren, hjertet, lever, skar mavesækken op osv.
Herefter undersøgte vi forskellige kranier og uglegylp. Og vi fandt ud af, hvilke dyr de forskellige kranier tilhørte. Enormt spændende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar