Tur på vaden

Tirsdag den 26. april havde vi undervisning med Ib. Vi startede i naturfagslokalet med en kop kaffe, og kørte derefter ud til De Hvide Mænd, hvor vi iførte os vaders og godt med tøj, da det var pivkoldt.

Ib viste os en bestemmelsesdug for smådyr i vand, han havde medbragt nogle opslagsbøger, forskellige net, undersøgelsesbakker og små forstørrelsesglas.

Vi gik i vandet, og bare det at gå rundt ude i havet med et net, var en oplevelse i sig selv. Vi fandt forskellige dyr: slikkrebs, gopler, hesterejer, krabber, muslinger, som vi samlede i undersøgelsesbakkerne. Vi gik ud igen, denne gang med en greb, og fik gravet lidt ned i havbunden, for at finde lidt flere dyr. Noget af sandet var helt sort, og min hverdagsviden ville mene, at det var forurening, men der var en helt naturlig forklaring på, at der ikke var ilt i sandet lige der, og det derfor blev sort, og at de dyr der graver sig ned, sørger for at ventilere deres gange, for at skabe ilt. Naturen er altså bare smart :)

Jeg var mest optagede af en gople, som var helt kuglerund, og lignede en perle, når man holdt den i hånden.

Vi lavede en bakke med sand og vand og lagde muslingen ovenpå sandet. Herefter så vi, hvordan muslingerne graver sig ned ved hjælp af en lille fod. Det var enormt spændende, og det tog forholdsvist kort tid, så det ville være perfekt til børn i alle aldre.

Vi kiggede på de forskellige dyr vi havde fundet, og snakkede om krabber.

Da det var koldt, valgte vi at køre tilbage til skolen. Her snakkede vi igen om, hvilke dyr vi havde fundet på vaden.
Herefter fulgte tavleundervisning, hvor vi snakkede om, Hvordan et dannelsesmæssige sigte ses i vores overvejelser om pædagogisk praksis i naturen, hvis sigtet er det deltagende selvstændige og kritiske barn. Det gav mange spændende snakke, blandt andet om, hvordan vi gennem forståelse for naturen, udvikler børnene til at blive ansvarlige samfundsborgere i vores demokrati.

Ib fandt fisk frem, som vi dissekerede og kiggede på i mikroskoper.

Vi havde held med at pille linsen ud af øjet på en af fiskene:

Vi så svømmeblæren, hjertet, lever, skar mavesækken op osv.
Herefter undersøgte vi forskellige kranier og uglegylp. Og vi fandt ud af, hvilke dyr de forskellige kranier tilhørte. Enormt spændende.

SMITTE kartoffelfælde/hvirvelløse dyr

SMITTE FOR ARBEJDE MED HVIRVELLØSE DYR VHA. KARTOFFELFÆLDER

SAMMENHÆNG:

4-6 børn i børnehavealderen og 1 voksen. Vi har en legeplads, som kan bruges til formålet, men kan også gå en tur i nærområdet eller tage i skoven, men det er faktisk ikke nødvendigt her.

MÅL:

At børnene tilegner sig viden om indsamling af hvirvelløse dyr. At de lærer at lave en kartoffelfælde. At de får begyndende kendskab til at sortere dyr efter bestemmelsesdug eller bentællernøgle.

INKLUSION:

Vi skal både ud i naturen og bruge kroppen, bruge fin- og grovmotorik. Vi skal bruge sanserne, dufte til kartoflerne, have våde fingre, grave kartoffelkød ud. Ved at komme omkring både motorik og sanser, vil vi fange de fleste børn. Det er vigtigt at pædagogen er opmærksom på sin rolle som formidler, og inddrager børnene så de alle deltager.

TILTAG:

Vi vil lægge os ud i græsset på legepladsen. Her vil vi kigge på de dyr der kravler i græsset. Vi vil følge dyrene og se, hvor de går hen. Snakke ud fra bentællernøglen om, hvor mange ben vi kan se de har. Vi vil snakke om, hvordan vi kan fange et dyr, så vi kan kigge nærmere på det. Pædagogen vil vise et billede af en kartoffelfælde, og vise børnene et billede af en kartoffelfælde. Her efter vil vi lave kartoffelfælder sammen med børnene. Remedierne er gjort klar inden start. Vi sætter fælderne ned, og kigger så til dem dagen efter.

Her vil vi se, hvilke dyr, der er gået i fælderne. Vi vil kigge på dyrene i mikroskop. Tælle deres ben. Snakke om, hvilke dyr vi ser.

TEGN:

Vi vil se børn, der er opmærksomme på de hvirvelløse dyr vi har i vores natur og omkring os. Vi vil se børn, der har en begyndende forståelse for, at hvirvelløse dyr kan deles ind i kategorier.

EVALUERING:

Da vi aldrig kan vide, hvilke dyr vi finder, og hvad der optager børnene, vil vi løbende tilpasse forløbet til det, der optager børnene.

Kartoffelfælden

I forbindelse med arbejdet med hvirvelløse dyr, blev jeg meget fascineret af kartoffelfælden, og vil derfor forsøge at lave en kartoffelfælde sammen med børnene. SMITTE for forløbet kan læses her.

Didaktiske overvejelser over et forløb med at indsamle hvirvelløse dyr:

I forhold til at ”børn er mest opslugt, når de er aktivt handlende med konkret materiale” vil jeg denne gang forsøge, at gøre tingene mere håndgribelige for børnene. Vi vil ud og bruge sanserne, være i kontakt med naturen fra start. Jeg vil undersøge børnenes forhåndsviden samtidig med at jeg går i gang med forsøget. Jeg vil være opmærksom på min egen rolle, at jeg er engageret, fortæller på en dramatiseret måde, får børnene til at anvende naturfaglige begreber. Og jeg vil forsøge at få børnene til at se dyrene med mere naturfaglige briller, f.eks. kategorisere dem efter bentællernøglen.

Vi vil lave en kartoffelfælde:

 (http://www.skoven-i-skolen.dk/content/7-m%C3%A5der-fange-sm%C3%A5-dyr)

 MATERIALER:

To store bagekartofler

Knive

Udhulerske

Søm

METODE:

Jeg vil gå ud i haven med børnene, her lægger vi os ned i græsset og snakker om de dyr vi kan se i græsplænen. Her vil jeg få et indblik i, hvad børnene i forvejen ved om de dyr vi ser. Alt efter hvordan det forløber, vil jeg inddrage bentællernøglen her, ellers vil jeg inddrage den senere.

Jeg vil lede snakken hen på, at vi kan fange nogle dyr, og snakke med børnene om, hvordan vi kan fange dyr. Jeg vil herefter vise dem bagekartoflerne, og fortælle dem, at man kan lave en kartoffelfælde. Jeg vil have printet tegningen ud fra nettet inden, så de kan visualisere fælden. Herefter vil vi sammen lave en kartoffelfælde, som vi graver ned et sted i haven som børnene udvælger.

Jeg håber at der vil gå nogle dyr i fælden, og tænker at det vil være bænkebidere primært, så derfor sørger jeg for at have en god forhåndsviden om bænkebidere.

 

PRAKSISDELEN:

 

Da vi havde affaldsindsamling i børnehaven, hvor jeg arbejder, lavede jeg kartoffelfælder med mine egne børn i haven. Vi havde en snak om, hvilke dyr børnene troede vi havde ude i haven. De vidste at der boede tissemyrer, og kunne udpege, hvor på terrassen vi hvert år døjer med tissemyrer. Vi snakkede om snegle, tissemyrer og bænkebidere og jeg viste dem, hvordan man kan lave en kartoffelfælde til at fange dyrene. Så vi fandt knive, skeer, søm og bagekartofler frem.

Emil på 6,5 år gik straks i gang med at udhule sin kartoffel, Emma på 3,5 år skulle have lidt hjælp, da det var ret svært at få skeen ned i den hårde kartoffel.

 

 

 

 

Vi snakkede om, hvilke dyr der ville kravle ind i fælden, og smagte på den rå kartoffel.

 

 

 

 

 

Børnene fandt selv et sted i haven, hvor de ville sætte deres fælde ned. Emil ville sætte den under vores blommetræ, for han kunne huske at vi havde haft et telt stående der sidste sommer, som var blevet helt fedtet ind i insekter fra blommetræet. Det krævede også at han gravede i græsplænen med en skovl. Emma er lidt mere snu anlagt og lurede, at hvis hun satte sin fælde ovre i vores buske med flis, så skulle hun ikke bruge ret meget energi på at grave.

 

 

 

 

Tre dage senere gik vi ud og kiggede til fælderne. Al den snak om kartoffelfælder, havde lokket gadens børn til, så de samledes ude i vores have og fandt fælderne.

I Emils fælde havde en lille edderkop havet et spind, som den sad i, ellers var der ikke rigtig nogle dyr i hans fælde. I Emmas fandt vi forskellige snegle, bænkebidere og små insekter. Emil hentede sin lup, så de kunne kigge nærmere på de små insekter. Og børnene blev optagede af min fortælling om bænkebidere, som er et krebsdyr, der engang har levet i vandet. Så deres fokus flyttede sig straks til at lave et bænkebiderbo.

De gravede et stort stykke græs fra haven og fyldte så hele akvariet med vand. Vi fik snakket om, at bænkebidere ikke længere boede i vand, men bare gerne ville have det fugtigt, så de fik hældt vandet ud igen og indrettet et fint terrarie til dyrerne.

Ugen efter afprøvede jeg kartoffelfælderne ude på arbejde med børnene. Jeg arbejder med de 3-årige børn, som stadig ikke har så meget sprog. De skulle have hjælp til at grave kartoffelkødet ud, og gik lidt mere op i at smage på kartoflerne, end at lave fælder, men så smagte vi da bare på rå kartoffel. Vi lavede tre fælder, som børnene satte ned forskellige steder på legepladsen. Det ene sted, lå der en gammel pæl, som vi rullede lidt til siden. Her fandt vi forskellige insekter. Vi snakkede om, hvordan der var under pælen, om der var lyst eller mørkt og vi mærkede på jorden under pælen, og kom frem til, at der var vådt. Vi så en bænkebider rulle sig sammen til en kugle, og sad stille og ventede på at den rullede sig ud igen. Da den begyndte at rulle sig ud, så vi at der havde mange ben, så dem talte vi. Vi puttede bænkebideren i et glas med lup-låg, vi fandt en gammel bestemmelsesdug frem, som vi bredte ud på græsplænen. Vi talte ben og fandt ud af, at vi havde fundet en bænkebider. Vi så, hvordan den rullede sig sammen til en kugle, og snakkede om at nu lignede den en sten. Børnene blev meget optagede af at tælle ben, og gik på jagt efter tissemyrer, som de kom hen til dugen med.

Vi fik brugt sproget rigtig meget, og børnene var ivrige og snakkede, forklarede og undersøgte dyrerne. Der var virkelig meget sprogstimulering, opmærksomhedstræning og nye begreber i dette lille simple projekt.

Da forældrene kom, viste børnene dem fælderne og snakkede løs, og selvom en enkelt forældre synes det var lidt ulækkert at den ene kartoffelfælde allerede var invaderet med myrer, så synes hun det var fedt at høre sin søn fortælle løs og bruge sit sprog, og fedt at vi gad gøre disse ting, da det nok ikke lige var det, de havde fokus på derhjemme. Vi fik en god snak om, at det var ligemeget hvad man gjorde, bare børnene fik brugt deres sprog og fik nye ord og begreber, og at dette virkelig optog børnene, så det var en god måde at få gang i en masse gode snakke. Jeg har desværre ikke tilladelse til at lægge billeder op fra arbejde endnu.

 

Tirsdag den 12. april

Vi fremlagde vores praksis forløb med concept cartoon. Det gav mange gode snakke:

Hvor meget skal man gå i dybden med at forklare begreber. Hvor langt skal man lade børnenes ideer forgrene sig ud. Hvordan holder man fokus. Kendt gruppe børn vs ukendt gruppe børn = formidler rollen. Fremtidens dagtilbud= vant til at arbejde i små grupper med emner.

 Hvirvelløse dyr:

Vi snakkede om de forskellige kategorier, de er delt op efter antal ben. I kategorien insekter er dyrene så også delt op igen efter, om de har vinger, hvordan deres vinger ser ud osv.

To grupper af insekter: fuldstændig forvandling æg-larve-puppe-bille/sommerfugl/myg/stankelben

Ufuldstændig forvandling: æg-nymfe-voksen (græshoppe, guldsmed)

 GRUPPEARBEJDE:

HVILKE OVERVEJELSER ER CENTRALE I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE MED HVIRVELLØSE DYR?

1: Hvordan man vil starte op, så man fanger børnenes opmærksomhed (børn er mest opslugt, når de er aktivt handlende med et konkret materiale).

 At man formidler sin viden ved hjælp af dramatisering i fortællingen, da det fanger børnene frem for at man bare fortæller nøgternt om facts. Hvilken formidlingsform man vil anvende.

2: Hvor meget viden skal jeg tilegne mig inden forløbet starter, hvilke ting skal jeg bruge, hvor skal jeg hen, hvor mange børn, hvilken aldersgruppe. Bentæller-nøgle, opsamlingsmetoder, bestemmelsesdug.

3: Undersøge hvad børnene ved inden forløbet starter, så man kan indsamle data om deres læring.

4: At børnene er deltagende hele vejen igennem, hvordan man tilrettelægger forløbet, så børnene er mest muligt med. At man har dialog med børnene, vi undrer os sammen med børnene.

5: at vi er opmærksomme på de tre faser: oplevelse, undersøgelse og refleksion. 

6: hvad er målet med forløbet: skal de anvende værktøj som lupper, bakker osv. eller skal de have dyrene op og kravle i hænderne, bruge sanserne osv.

F.eks. vil man arbejde med lup, så er det vigtigt at børnene er fortrolige med lupper inden, at de har været rundt og undersøge hinanden og stuen med lupper, har haft lupper i hånden, så ikke lupperne optager deres opmærksomhed.

7: arbejde i små grupper – skærper børnenes opmærksomhed 4-6 børn.

Indsamlingsteknikker.

Fælder, hvad kan man putte i fælderne som lokker dyrerne.

Farvelokning, f.eks. gul lokker forskellige dyr.

Lys i efteråret kan man lokke natsværmer og myg med lys.

 

PRAKSIS

Vi gik en tur i nærområdet, hvor vi brækkede råddent træ i stykker, samlede blade fra jorden, rystede træer, gravede osv.

Vi kiggede på de indsamlede dyr i mikroskoper. Vi brugte bestemmelsesdug til at finde ud af, hvilke dyr vi havde fundet.

 

Vi arbejder med de indsamlede dyr, f.eks. laver forsøg med modellervoks, hvor vi kan undersøge forskellige teser, f.eks. om bænkebidere vil have det lyst eller mørkt, vådt eller tørt. Vi anvendte mikroskoper, som var digitale og koblet til ipads, så vi kunne være flere, der observerede et dyr på samme tid, og vi kunne også tage billeder. Her er et par billeder fra mikroskopet:

 

 

Vi fandt ud af, at vi havde fundet en stankelbenslarve.

 

Det fandt vi ud af ved hjælp af bestemmelsesdugen. I opslagsbogen, kunne vi erfare, at stankelbenslarver lever af græstørv, så vi indretter et terrarie med græstørv og sætter larven derned, så må vi se, om der kommer et stankelben ud af det. Der findes over 300 arter af stankelben, så det er ikke sikkert, at vi kan finde ud af, hvilket specifik stankelben vi har med at gøre.

 

 

DYBDE - et forsøg med concept cartoon

CONCEPT CARTOON - DYBDE

I dag vil vi arbejde med begreberne dyb, lav, flyde og synke ud fra en concept cartoon. Se SMITTE for forløbet her. Vi har fået lov til at bruge Ådalsparkens Integrerede Institution, hvor vi har fået stillet de ting vi har brug for til rådighed. (Vi har tilladelser fra forældrene til at lægge billeder af børnene op).

Vi skal bruge:

1 voksen
6 børn
1 lokale med adgang til vand og et bord
Concept cartoon om dybde (se billede længere nede)
2 glasskåle eller to akvarier
1 korkprop
1 sten
1 kande
3 ting, der kan flyde
3 ting, der synker
Sandkasse
6 skovle
6 spande
1 pressenning eller stor affaldssæk
6 både
Papir
Farveblyanter/tusser

DIDAKTISKE OVERVEJELSER:

Pædagogen er under hele forløbet i øjenhøjde med børnene, snakker med stille og rolig stemme, lytter til børnene, er anerkendende i sin kommunikation. Hun er hele tiden bevidst om, at følge børnene, men samtidig få rettet fokus tilbage mod opgaven, så vi holder fokus her. Der er fokus på, om børnene er med, og om der er et barn, der skal have en hånd. Pædagogen går ved siden af børnene, og træder til, når der er behov for det, f.eks. skal et barn på et tidspunkt have hjælp til at grave, et andet barn skal guides i at søsætte sit skib uden at falde i vandet. Her skifter pædagogen til at vejlede, støtte og hjælpe barnet, men hele tiden uden at overtage for barnet, så barnet er med hele vejen gennem forløbet.

Tingene findes frem inden forløbet starter, da vi ikke vil bruge tid væk fra børnene på at finde ting frem imens forløbet afprøves, for mange afbrydelser forstyrrer børnene i deres læring. Vi har også bedt om, at de andre børn i institutionen ikke forstyrrer os i lokalet og ved sandkassen i dette forsøg. En anden gang kan forsøget laves med flere børn, eller hvor legepladsen er fyldt med børn, som måske vil komme til og se på og være med, men i dag har vi bevidst valgt, at vi ikke vil forstyrres.

FORLØBET:

Børnene samles omkring et bord. På bordet står en skål med en sten i bunden og en skål med en korkprop i bunden. Vi snakker med børnene om, hvad de ser i skålene, og de får selv lov til at sætte ord på. Stenen er børnene helt med på, korkproppen er lidt sværere: "det er en prop til at varme vin" "så skal man finde noget frem, som man skal dreje rundt, så siger den "prop"". Pædagogen sætter ord på "proptrækker".

Vi hælder lidt vand på stenen og proppen, og børnene fortæller, hvad de ser. Proppen: "den flyder" "den sejler måske" "den ligner en båd". Stenen: "hvis du hælder helt op til kanten, så flyder den helt op til loftet" "den kørt helt ned" "den drukner".
Vi observerer, at børnene ikke bruger begrebet "synke" og at de tror, stenen vil flyde, hvis bare vi hælder nok vand på den. Pædagogen hælder mere vand på stenen og proppen, og sætter ord på, at stenen synker, og at vandet bliver dybere og dybere. Vi snakker om, at tænk, hvis vi kunne fylde hele rummet med vand.
Herefter vælger børnene en efter en selv en ting, og fortæller, om de tror tingen flyder eller synker. Skålene bliver kategoriseret som "en flydeskål" og "en synkeskål". Et barn vælger en ispind og siger "den er flad så den flyder", men vælger alligevel at lægge ispinden i "synkeskålen". "den skal deri" siger et andet barn og peger på "flydeskålen". Her ser vi, at børnene har en begyndende forståelse for flyde og synke.
Børnene synes godt om forløbet indtil videre. Men stadig hører vi udsagn som "sten de drukner", så vi sørger for at sætte ord på, at de synker.

Vi viser børnene vores concept cartoon, snakker om, hvad de ser på billedet og læser den op for dem:

Børnene tror båden vil synke i dybt vand. Et enkelt barn siger, at han tror ikke den synker, kun hvis man sejler i kanten.

Vi spørger børnene, hvordan vi kan finde ud af, om et skib sejler bedst på dybt eller lavt vand, eller om det er ligemeget.
Børnene: "en kæmpe vandpyt" "man kan tage en skål med vand i og sejle i kanten" "grave et dybt hul og lidt der ikke var så dybt og lidt der var mega dybt" "i sandkassen når det var varmt" "træ så vi kunne bygge en sø". Så (heldigvis) kom børnene selv med ideen om, at vi kan grave et hul i sandkassen, som vi også selv havde forestillet os. Vi tager tøj på og mødes ude ved sandkassen.

Vi snakker med børnene om, at vi skal grave et hul, der er dybt i midten. En af børnene lægger sig i sandkassen, og vi snakker om, at hullet skal være lige så langt som barnet.

Derefter går børnene i gang med at grave. Helt naturligt og uden større kommunikation, placerer børnene sig i en rundkreds og graver et hul midt i sandkassen. Da de har gravet lidt, hopper en af pigerne ned i hullet, og vi snakker om, hvor dybt hullet skal være, og bliver enige om, at vi graver så kanten når de nederste knapper på hendes flyverdragt.

Herefter graver børnene videre. Vi snakker om, at vi skal grave kanter der er skrå, og hjælper de børn, der har behov for hjælp.

Da hullet er færdigt, snakker vi om, hvad der sker, hvis vi bare hælder vand direkte ned i sandet. "Så vandet det smelter bare" "Det drukner". Vi hjælpes med at lægge en pressenning ud over hullet, og børnene mener, at nu vil vandet blive i hullet.

Derefter går vi i gang med at fylde hullet med spande med vand, som vi fylder op på legepladsen. Børnene arbejder intenst og alle er med.

Da hullet er fyldt op, samles vi omkring sandkassen. Børnene får hver et skib, og skal nu skiftes til at søsætte deres skib og se hvad der sker. Vi snakker hele tiden med børnene om, hvad de ser. Skibet flyder. Det flyder også over det dybe vand. Skibet flyder ved kanten, men går i stå, hvilket får børnene til at tro, at det flyder bedst på midten. Vi snakker om, at skibene ikke synker, hvor det er dybt, og at det flyder ude ved kanten.

Børnene går ud på legepladsen og finder forskellige ting, de smider i hullet. Grene, skovle, lastbil, bolde. De snakker ivrigt om, hvad der synker og flyder, og bruger begreberne flyde, synke nu. "det er sunket det ligger helt på bunden".

Vi bruger spandene til at tømme hullet for vand, hjælpes med at trække pressenningen væk, og børnene ser vandet synke ned i sandet. De kaster sand ned i vandet "så tørrer sandet" og "det er bedækket".

Vi går ind og mødes i lokalet, da børnene har fået tøjet af. Her snakker vi med børnene om, hvad vi oplevede ude i sandkassen. Vi hører, at børnene nu bruger begreberne flyde, synke, dyb. Børnene får besked på at tænke på, hvad de har oplevet i dag, og at om lidt skal de tegne det de synes de vil tegne fra forløbet. Alle går i gang med at tegne og arbejder intenst med deres tegninger.

Vi evaluerer forløbet sammen med børnene, som synes "godt" om det. "jeg synes det er blevet flot" "din spand faldt ned i søen" "min hånd var nede i søen" "det midten der er lidt dybere".

Børnene går tilbage til deres stue, og vi voksne evaluerer forløbet.

Vi snakker om, at vi kunne have givet børnene stenen og proppen i hånden, så de kunne mærke vægten, men snakker så om, at et skib er stort og tungt, og kan stadig flyde, så det at en sten synker fordi den er tung, er hverdagsviden, det drejer sig om overfladespænding og flader osv, og disse begreber er for avancerede at bringe ind i dette projekt, så derfor undlader vi dette her.
Forløbet er gået over al forventning. Man kan sagtens udføre det 1 pædagog med 6 børn, da vi var to, der kun observerede, og faktisk var overflødige i forhold til selve udførelsen. Vi snakker om, at vi efterfølgende vil have observeret børnenes leg på legepladsen, om de leger lege relaterede til projektet. Det er lykkes børnene at gå fra at bruge begreber som "den drukner" til "synke", og vi hører børnene bruge begreberne "flyde, synke, dyb" i sidste del af forløbet, så vi synes vi har haft en succesoplevelse.

Anden skoledag

I dag er anden skoledag på science ambassadøruddannelsen.

Vi har snakket om forskellige forskning, herunder bøger, som er lavet gennem tiden og som er relevant i forhold til vores uddannelse. Så der er masser af interessant læsning at gå i gang med.

Vi så en film "Ude i skoven", hvor man ser en skovbørnehave på Fyn i 90'erne. Man følger en drengs første dag og hører moren stille spørgsmål til pædagogerne. Samtidig fortælles der om et forsøg i Sverige, hvor man har lavet et eksperiment med en skovbørnehave og en bybørnehave. Man tester børnene på forskellige områder, og efter noget tid måles der, hvordan børnene har udviklet deres motorik, sociale færdigheder osv i forhold til hinanden. Imens der fortælles, vises der eksempler fra den danske skovbørnehave på, hvordan disse forskellige færdigheder øves ved at færdes i naturen. F.eks. balancegang på træstubbe, at gå op af stejle bakker, snitte, svinge i rebgynger.
Undersøgelsen viste på mange områder, at skovbørnene klart er foran bybørnene i udvikling.

Vi snakkede efterfølgende om, at man ikke bliver forstyrret i skoven, da ingen døre går op og i, at ingen kommer igennem rummet, som man skal forholde sig til. At tiden er anderledes i skoven, da man ikke er underlagt de daglige rutiner, som man er hjemme i institutionen. Dette affødte en diskussion omkring, at vores hverdag er meget delt op, der er struktur på alt. Personligt har jeg det fint med at arbejde struktureret, og kan sagtens være spontan, og fordybe mig med børnene samtidig med at jeg har en tidsplan jeg skal holde mig indenfor. Men det var en rigtig fed diskussion, og den gav mange gode tanker at køre hjem på.

Derefter blev vi introduceret til Concept Cartoon, som er en cd rom til børn i forskellige aldre, og som udkommer på nettet senere på dansk.
Her var et billede af en snemand og fire børn. Det ene barn kom med en jakke og siger, at hun vil give snemanden jakke på, for så smelter den ikke. Det andet barn siger, at den vil få det for varmt og smelte med jakken på. Det tredje barn siger, at det ingen betydning har. Det fjerde barn ved ikke, hvad der vil ske. Vi fik isterninger og skulle undersøge de forskellige teser. Vi stillede isterningerne i sol, pakkede dem ind i et gummiforklæde og pakkede dem ind i et viskestykke. Vi gjorde det samme med isterninger i skygge. Vi observerede efter 5 minutter. I plenum snakkede vi om, hvordan man kan lave dette med børn, hvordan man kan lave snemænd ved f.eks. at fylde en kop med vand og fryse den, så man får en kegle, man så kan lave forsøg med, da isterninger ikke var det mest optimale.

Herefter gik vi i studiegrupperne, hvor vi fik 6 forskellige concept cartoons, hvoraf vi skulle vælge en, som vi skal arbejde med i morgen i praksis ude i en børnehave. Læs om vores studiegruppes her.

Natur kanon

De grønne spirer har lavet en natur kanon med ting, som børn skal opleve i løbet af deres børnehave tid.
I undervisningen har vi lavet vores eget bud på en natur kanon:

Forår:

-          Se naturen spire

-          Se forårstegn

-          Se en regnbue

-          Opleve de forskellige vejrtyper, regn, sol.

-          Hoppe i vandpytter

-          Røre ved en regnorm

-          Så og spire og forsøg med at så og spire

-          Lege med mudder

Sommer:

-          Finde haletudser/æg og se dem blive til frøer

-          Dufte til blomster, blade, nyslået græs, skovbunden

-          Røre ved græsset, blomster, blade

-          Mærke solen

-          Smage på naturen, bær, køkkenhaven

-          Gå med bare tæer

-          Plaske med vand

-          Finde insekter, sommerfugle, mariehøns osv

-          Ligge på ryggen og kigge i skyerne

-          Klatre i træer

-          Trille ned af en bakke

-          Bygge huler

-          Opleve forskellige former for natur: skov, strand, by.

-          Høre fuglene synge

Efterår:

-          Opleve lyn og torden

-          Flyve med drager

-          Se naturen visne, blade falde af træerne

-          Lege med kastanjer

-          Sylte og bage med bær og planter vi finder i naturen

-          Hoppe i en kæmpe bunke visne blade

-          Lave bålmad

Vinter:

-          Opleve sne

-          Bygge snemænd, kælke, smage på sne, glide og skøjte

-          Lave engle i sneen.

-          Mærke kulde, at det bider i kinderne

-          Puste damp med munden

Hvilke rammer skal pædagogen skabe for at vores forslag er mulige:

Det er vigtigt at pædagogen er engageret og viser børnene, at det her er spændende. At vi prioriterer naturoplevelser tidsmæssigt. Går foran som et godt eksempel, går ved siden af eller bagved alt efter hvilken situation man står i, og hvilken børnegruppe man arbejder med.

Være nysgerrig og undre sig sammen med børnene. Skaber læringsmiljøer. Og helt enkelt, tager børnene med ud i naturen uanset vejret. 

 

Concept cartoon - dybde - SMITTE

SMITTE på concept cartoon om dybde:

SAMMENHÆNG:

Vi er tre voksne og 6 børn i alderen 4 år. En voksen gennemfører forløbet, imens de andre to observerer og dokumenterer, så i praksis kan en voksen gennemføre forløbet alene med de 6 børn.
Vi har et lokale til rådighed, hvor vi kan sidde omkring et bord med børnene. Derudover har vi et område på legepladsen med sandkasse, og en aftale med pædagogerne om, at vi i dag ikke bliver forstyrret af andre børn.

MÅL:

Vi vil give børnene en begyndende forståelse for begreberne flyde, synke, lav og dyb.

INKLUSION:

I dette forsøg, vil vi benytte teori, hvor vi snakker om begreberne med børnene. Vi vil gøre det visuelt ved at lave forsøg for børnene, hvor vi viser dem begreberne. Vi vil lade børnene selv lave forsøg med begreberne, så de også selv er med og bruger kroppen. Vi skal grave i sandkassen med skovle, bære spande med vand, søsætte skibe fra kanten, så her vil børnene bruge deres motorik, balance og bevæge sig. Til sidst skal børnene tegne, hvad de har oplevet. Vi er opmærksomme på, at børn lærer forskelligt, og har forskellige læringsstile, og her accepterer vi, hvis et barn ikke har lyst til at grave, tegne, og vil være lige ved siden af barnet, hvis denne situation opstår, så vi kan støtte dem, vejlede dem og hjælpe dem til at være med på deres præmisser.

TILTAG:

Vi har en concept cartoon med tre børn, der er ved en sø. De vil lade et skib sejle over søen, og har tre teorier:

1: skibet synker når det kommer på dybt vand

2: Skibet vil flyde bedre på dybt vand

3: det gør ingen forskel

Vi vil have to glasskåle, en med en sten i og en med en korkprop i. Vi fylder lidt vand i og hælder mere og mere vand i, så det bliver dybere og dybere. Her vil vi se, at stenen ligger på bunden og bliver dækket af vand efterhånden som det bliver dybere, mens korkproppen flyder i vandet. Samtidig snakker vi med børnene om, hvad de tror der sker, så vi får en ide om, hvad de på forhånd ved om flyde og synke og dyb og lav vand.

Derefter viser vi dem vores concept cartoon, og læser den op for dem. Herfra må vi tage snakkene lidt som de kommer, og se, hvad børnenes ideer fører til.

VI går ud i sandkassen i vuggestueafdelingen. Her graver vi et hul der er dybest i midten, forer det med plastik/pressenning og fylder med vand. VI vil inddrage science ved at bruge børnene til at måle, når vi graver hullet. F.eks. skal hullet være lige så langt som et barn, så barnet lægger sig ned og bruges som målestok. På midten skal hullet være så dybt, at det f.eks. går barnet til numsen/knæene, så vi har løbende barnet nede i hullet for at måle, og børnene får herved også en forståelse af dimensioner, mål, dybde.

Så afprøver vi, om et plastikskib flyder bedst ved kanten, på midten eller om det er lige meget.

Herefter ser vi igen, hvor børnenes snakke fører os hen. Vi kan udbygge eksperimentet ved at lave skibe i forskellige materialer, med forskellig last, med spids og med flad bund osv.

TEGN:

Vi vil se børn, der anvender begreberne dyb, lav, synke og flyde sprogligt, og har en begyndende forståelse for, hvilke ting der flyder og synker.

EVALUERING:

Vi snakker løbende med børnene om, hvordan de oplever forløbet, om de synes det er spændende, og hvad de synes om det. Vi retter forløbet til undervejs, hvis børnene bliver optaget af noget helt andet, end det planlagte, vil vi følge børnene, men også få dem tilbage på sporet, da dette er en bunden opgave.
Efter forløbet er afsluttet og børnene er gået tilbage på stuen, vil vi voksne snakke omkring forløbet og evaluere det.

Se vores projekt omkring dybde HER.

 

Appreciative Inquiry

Appreciative Inquiry (AI)

Handler kort fortalt om, at vi skal lære af vores successer.  

En væsentlig pointe er, at det vi fokuserer på, er det vi udvikler.

Er man f.eks. en familie, der går meget op i at se på de fugle, der færdes i haven, så får man børn, der genkender de forskellige fuglearter, og kan sætte navn på og kategorisere fugle.  AI bygger på en social konstruktionistisk tankegang.

 

 

Kilder:

http://www.helheden.dk/behandling-2/appreciative-inquiry-ai/

http://www.blivklog.dk/Metoder/Metoder-til-skoleudvikling/Appreciative-Inquiry.aspx