Dette er min første blog, som jeg har oprettet, da jeg på tirsdag går i gang med en 3 måneders uddannelse til scienceambassadør i Esbjerg Kommune.
Til dagligt er jeg pædagog i en børnehave i Tjæreborg. Jeg har været uddannet pædagog siden januar 2004, og dette er mit første rigtige kursus, så jeg er meget spændt og aner ikke, hvad de næste måneder bringer, men jeg er sikker på, at det bliver godt, så jeg glæder mig.
Her på siden kan I følge med I min uddannelse.
Privat er jeg gift med Lasse og har Emil på 6,5 år og Emma på 3,5 år. Som familie elsker vi sport, naturen og hygge. Vi geocacher og har også lavet tre cacher vi har lagt ud. Geocaching er en GPS skattejagt, hvor man ved hjælp af koordinater finder skatte, der er lagt ud i hele verden - det kan være en lille magnet eller en kasse med legetøj, hvor man må tage et stykke legetøj, hvis man lægger noget tilsvarende.
Vi tager på vandreture, når tiden er til det, men da vi begge er meget aktive sportsudøvere, og der også skal være tid til venner og den øvrige familie, er det ikke så ofte vi er afsted.
Jeg spiller floorball i Esbjerg Sharks, hvor jeg er keeper. Floorball er indendørs hockey, som mange har spillet i folkeskolens idrætstimer. Det er en fed sport, som jeg tilfældigt faldt over via et opslag på facebook for tre år siden, og har været fuldstændig bidt af lige siden.
![]() |
Emil finder en cache |
![]() |
Sådan ser jeg ud, når jeg spiller floorball |
![]() |
På tur med vores tipi |
![]() |
Vandretur ved Ovedbro |
![]() |
Her har vi lige fundet vores cache nummer 200 |
hejsa Sabina
SvarSletKiggede lig forbi - jeg er spændt på at følge med :-)
Vh Ida