Scienceambassadør Sabina: marts 2016

Jeg har valgt at så to forskellige ting, jeg har ikke den store erfaring med at så og spire, så jeg er mega spændt på resultatet.

KARDEMOMME
Jeg fandt nogle kardemommefrø, og da vi ofte bruger kardemomme, når vi bager med børnene i institutionen, synes jeg det var relevant, at forsøge mig med dette.

Her stod jeg så med en skal, lysebrun i farven og hård og lidt bulet at mærke på. I den ene ende, dannede skallen et lille hul, måske der kan komme en spire ud her? Jeg ved det ikke, så jeg må prøve at lægge et frø til forspiring og se, hvad der sker.

Måske jeg bare kan plante hele skallen direkte ned i jorden? Måske den spirer nede i jorden, hvis jeg bare stiller den et lyst sted og husker at vande den? Så det prøver jeg også.

Måske jeg er nødt til at fjerne den hårde skal, og se hvad der er indeni. Jeg prøver at pille skallen af, og ud kommer nogle små mørkebrune knolde. Jeg tænker, at jeg nu igen må vælge to veje: forspire en af knoldene og plante knoldene direkte i jorden, så sådan bliver det.

Nu er der bare tilbage at vente, huske at vande mine krukker, og se, hvad mon der sker. Jeg har ingen ide, og normalt så ville jeg Google mig frem til resultatet, men nu sætter jeg mig på mine hænder, og ser hvad der sker i stedet.

KASTANJE

På vores legeplads har vi et kastanjetræ, som hvert år giver masser af kastanjer til stor fornøjelse for børnene. Jeg ved, at en kastanje kan spire, men er nysgerrig efter at finde ud af, om den kan spire ved bare at ligge ovenpå jorden, eller om den også kan spire nede under jorden, så dette er mit næste spiringsforsøg.

Jeg stiller krukkerne et lyst sted og sørger for at de ikke tørrer ud. Igen er det bare at vente og se, hvad der sker - spændende.

BØRN OG SPIRING

Jeg føler mig som et lille barn, når jeg laver disse forsøg, da jeg ikke på forhånd kender resultatet. Som pædagog kan jeg godt lide at undre mig sammen med børnene, og da jeg ikke på forhånd kender resultatet, kommer jeg ikke ubevidst til at påvirke børnene med en forudindtaget holdning.

Vi har tidligere på min stue prøvet at plante forskellige krukker med bla. karse, legoklodser, rosiner, solsikke. Her vidste vi godt, at legoklodserne ikke ville spire, og det vidste børnene heldigvis også, så de havde en begyndende forståelse for begrebet spiring, som vi så kunne arbejde ud fra i det videre forløb.

Jeg arbejder normalt på den måde, at jeg sætter mig ind i tingene, inden jeg går i gang, så jeg kan være den, der får børnene på rette spor, og går foran når dette er nødvendigt. Vi arbejder meget med, at vi veksler mellem at gå foran, ved siden af og bagved i vores hverdag med børnene. Nogen gange, skal vi lade børnene undre sig, stille spørgsmål, undersøge, hvor vi holder os i baggrunden, andre gange skal vi stå ved siden af, og hjælpe dem lidt på vej, men ellers lade dem selv. Og andre gange, skal vi gå foran og vise vejen.

En anden tilgang er, at finde ud af, hvad børnenes udgangspunkt for læring er, så man ved, hvor man skal starte, og hvilken retning man skal gå med sit projekt. Der er flere spændende måder at undersøge dette på. Man kan lave en undersøgelse, hvor man gennem f.eks. interview eller spørgeskema, undersøger børnenes viden om det emne der skal arbejdes med. Man kan også sætte mål for læring, og bestemme, hvad man gerne vil have at børnene har lært, når projektet er færdigt. Man kan gribe børnene i det, der optager dem lige i nuet og arbejde ud fra dette i de projekter vi laver.

Tankegangen fra Appreciative Inquiry er også god at benytte, i forbindelse med projekter, hvis man ikke har et bestemt mål, men gerne vil arbejde ud fra, hvad der optager børnene her og nu og gribe de spørgsmål, som børnene selv formulere, når man begynder at snakke om frø og spiring. Det kan være man havde planer om at så karse, men i stedet ender et helt andet sted, da der var noget helt andet, der optog børnene.

I den institution, hvor jeg til dagligt arbejder, benytter vi en model, der hedder SMITTE modellen.

Hvis jeg skal lave et planlagt forløb med spiring af kardemomme frø, vil jeg først lave en SMITTE over forløbet sammen med mine nærmeste kollegaer. Vi vil bage boller med børnene, hvor vi bruger kardemomme som krydderi. I processen med at bage, vil vi have særlig fokus på kardemomme, vi vil dufte, se, røre ved krydderiet, og undre os sammen med børnene over, hvad et krydderi er, hvad man kan bruge det til, hvor det kommer fra, og hvordan det så ud, inden det havnede i en pose nede i brugsen. Vi vil bruge Google, eller benytte os af vores gode samarbejde med det lokale bibliotek og finde ud af, hvordan man laver kardemomme. Vi vil skaffe kardemommefrø, og gennemgå processen beskrevet ovenover, måske med flere variabler, alt efter, hvad børnene har af ideer. Måske vi vil prøve at så frø i andre emner end jord, børnene kender i forvejen vat som et godt emne at så karse i.
Herefter vil vi følge processen med spiringen. Imens kan vi lave andre ting med kardemomme, f.eks. blande den med vand og se, om den kan bruges som maling, bruge den sammen med forskellige madvarer for at se, hvad det f.eks. gør ved leverpostejen, æggemaden, karsen i vinduet, at den bliver rørt op med kardemomme.

Kastanjer finder vi på legepladsen. Vi ser allerede i løbet af foråret, hvordan kastanjetræet får små skud, og følger træet igennem forår og sommer, og ser de stikkende runde kastanjer på træet. Vi rører ved dem, og finder ud af, at de både er lidt bløde, men også kan stikke. Vi forsøger at skære en kastanje over og se, at kastanjen indeni er hvid, måske begyndt at blive lidt brun og ligne en kastanje. Vi venter og venter på at en af skallerne skal slå en revne. Og endelig begynder kastanjerne at falde ned fra træet. Der laves kastanjemænd og -dyr, synges sange om kastanjemanden, samles, tælles osv. Tiden, hvor kastanjerne falder af træet afføder altid en masse gode snakke omkring natur, kastanjer, spiring og meget andet, og her vil det være oplagt at tage nogle kastanjer fra til spiring.

Nu har mine krukker stået en uge og der er ikke sket andet, end at lugten i vores bryggers er en smule forandret. Jeg kan ikke helt lokalisere, om det er beholderne der lugter fordi de er fyldt med fugtig jord, eller om det er fordi der er noget der spirer. Jeg har også mine aspargeskartofler til forspiring og en krukke basilikum i samme vindueskarm, men de plejer ikke at lugte, så jeg tænker det må komme fra min forsøgskrukker. Jeg har klippet nogle engangsbægre ud og sat krukkerne op i, da de ikke kan holde vand.

Velkommen :)

Dette er min første blog, som jeg har oprettet, da jeg på tirsdag går i gang med en 3 måneders uddannelse til scienceambassadør i Esbjerg Kommune.

Til dagligt er jeg pædagog i en børnehave i Tjæreborg. Jeg har været uddannet pædagog siden januar 2004, og dette er mit første rigtige kursus, så jeg er meget spændt og aner ikke, hvad de næste måneder bringer, men jeg er sikker på, at det bliver godt, så jeg glæder mig.

Her på siden kan I følge med I min uddannelse.

Privat er jeg gift med Lasse og har Emil på 6,5 år og Emma på 3,5 år. Som familie elsker vi sport, naturen og hygge. Vi geocacher og har også lavet tre cacher vi har lagt ud. Geocaching er en GPS skattejagt, hvor man ved hjælp af koordinater finder skatte, der er lagt ud i hele verden - det kan være en lille magnet eller en kasse med legetøj, hvor man må tage et stykke legetøj, hvis man lægger noget tilsvarende.
Vi tager på vandreture, når tiden er til det, men da vi begge er meget aktive sportsudøvere, og der også skal være tid til venner og den øvrige familie, er det ikke så ofte vi er afsted.
Jeg spiller floorball i Esbjerg Sharks, hvor jeg er keeper. Floorball er indendørs hockey, som mange har spillet i folkeskolens idrætstimer. Det er en fed sport, som jeg tilfældigt faldt over via et opslag på facebook for tre år siden, og har været fuldstændig bidt af lige siden.