I dag er anden skoledag på science ambassadøruddannelsen.
Vi har snakket om forskellige forskning, herunder bøger, som er lavet gennem tiden og som er relevant i forhold til vores uddannelse. Så der er masser af interessant læsning at gå i gang med.
Vi så en film "Ude i skoven", hvor man ser en skovbørnehave på Fyn i 90'erne. Man følger en drengs første dag og hører moren stille spørgsmål til pædagogerne. Samtidig fortælles der om et forsøg i Sverige, hvor man har lavet et eksperiment med en skovbørnehave og en bybørnehave. Man tester børnene på forskellige områder, og efter noget tid måles der, hvordan børnene har udviklet deres motorik, sociale færdigheder osv i forhold til hinanden. Imens der fortælles, vises der eksempler fra den danske skovbørnehave på, hvordan disse forskellige færdigheder øves ved at færdes i naturen. F.eks. balancegang på træstubbe, at gå op af stejle bakker, snitte, svinge i rebgynger.
Undersøgelsen viste på mange områder, at skovbørnene klart er foran bybørnene i udvikling.
Vi snakkede efterfølgende om, at man ikke bliver forstyrret i skoven, da ingen døre går op og i, at ingen kommer igennem rummet, som man skal forholde sig til. At tiden er anderledes i skoven, da man ikke er underlagt de daglige rutiner, som man er hjemme i institutionen. Dette affødte en diskussion omkring, at vores hverdag er meget delt op, der er struktur på alt. Personligt har jeg det fint med at arbejde struktureret, og kan sagtens være spontan, og fordybe mig med børnene samtidig med at jeg har en tidsplan jeg skal holde mig indenfor. Men det var en rigtig fed diskussion, og den gav mange gode tanker at køre hjem på.
Derefter blev vi introduceret til Concept Cartoon, som er en cd rom til børn i forskellige aldre, og som udkommer på nettet senere på dansk.
Her var et billede af en snemand og fire børn. Det ene barn kom med en jakke og siger, at hun vil give snemanden jakke på, for så smelter den ikke. Det andet barn siger, at den vil få det for varmt og smelte med jakken på. Det tredje barn siger, at det ingen betydning har. Det fjerde barn ved ikke, hvad der vil ske. Vi fik isterninger og skulle undersøge de forskellige teser. Vi stillede isterningerne i sol, pakkede dem ind i et gummiforklæde og pakkede dem ind i et viskestykke. Vi gjorde det samme med isterninger i skygge. Vi observerede efter 5 minutter. I plenum snakkede vi om, hvordan man kan lave dette med børn, hvordan man kan lave snemænd ved f.eks. at fylde en kop med vand og fryse den, så man får en kegle, man så kan lave forsøg med, da isterninger ikke var det mest optimale.
Herefter gik vi i studiegrupperne, hvor vi fik 6 forskellige concept cartoons, hvoraf vi skulle vælge en, som vi skal arbejde med i morgen i praksis ude i en børnehave. Læs om vores studiegruppes her.
mandag den 4. april 2016
Natur kanon
De grønne spirer har lavet en natur kanon med ting, som børn skal opleve i løbet af deres børnehave tid.
I undervisningen har vi lavet vores eget bud på en natur kanon:
I undervisningen har vi lavet vores eget bud på en natur kanon:
Forår:
-
Se naturen spire
-
Se forårstegn
-
Se en regnbue
-
Opleve de forskellige vejrtyper, regn, sol.
-
Hoppe i vandpytter
-
Røre ved en regnorm
-
Så og spire og forsøg med at så og spire
-
Lege med mudder
Sommer:
-
Finde haletudser/æg og se dem blive til frøer
-
Dufte til blomster, blade, nyslået græs,
skovbunden
-
Røre ved græsset, blomster, blade
-
Mærke solen
-
Smage på naturen, bær, køkkenhaven
-
Gå med bare tæer
-
Plaske med vand
-
Finde insekter, sommerfugle, mariehøns osv
-
Ligge på ryggen og kigge i skyerne
-
Klatre i træer
-
Trille ned af en bakke
-
Bygge huler
-
Opleve forskellige former for natur: skov,
strand, by.
-
Høre fuglene synge
Efterår:
-
Opleve lyn og torden
-
Flyve med drager
-
Se naturen visne, blade falde af træerne
-
Lege med kastanjer
-
Sylte og bage med bær og planter vi finder i
naturen
-
Hoppe i en kæmpe bunke visne blade
-
Lave bålmad
Vinter:
-
Opleve sne
-
Bygge snemænd, kælke, smage på sne, glide og
skøjte
-
Lave engle i sneen.
-
Mærke kulde, at det bider i kinderne
-
Puste damp med munden
Hvilke rammer skal pædagogen
skabe for at vores forslag er mulige:
Det er vigtigt at pædagogen er
engageret og viser børnene, at det her er spændende. At vi prioriterer naturoplevelser
tidsmæssigt. Går foran som et godt eksempel, går ved siden af eller bagved alt
efter hvilken situation man står i, og hvilken børnegruppe man arbejder med.
Være nysgerrig og undre sig
sammen med børnene. Skaber læringsmiljøer. Og helt enkelt, tager børnene med ud i naturen uanset vejret.
Concept cartoon - dybde - SMITTE
SMITTE på concept cartoon om dybde:
SAMMENHÆNG:
Vi er tre voksne og 6 børn i alderen 4 år. En voksen gennemfører forløbet, imens de andre to observerer og dokumenterer, så i praksis kan en voksen gennemføre forløbet alene med de 6 børn.
Vi har et lokale til rådighed, hvor vi kan sidde omkring et bord med børnene. Derudover har vi et område på legepladsen med sandkasse, og en aftale med pædagogerne om, at vi i dag ikke bliver forstyrret af andre børn.
MÅL:
Vi vil give børnene en begyndende forståelse for begreberne flyde, synke, lav og dyb.
INKLUSION:
I dette forsøg, vil vi benytte teori, hvor vi snakker om begreberne med børnene. Vi vil gøre det visuelt ved at lave forsøg for børnene, hvor vi viser dem begreberne. Vi vil lade børnene selv lave forsøg med begreberne, så de også selv er med og bruger kroppen. Vi skal grave i sandkassen med skovle, bære spande med vand, søsætte skibe fra kanten, så her vil børnene bruge deres motorik, balance og bevæge sig. Til sidst skal børnene tegne, hvad de har oplevet. Vi er opmærksomme på, at børn lærer forskelligt, og har forskellige læringsstile, og her accepterer vi, hvis et barn ikke har lyst til at grave, tegne, og vil være lige ved siden af barnet, hvis denne situation opstår, så vi kan støtte dem, vejlede dem og hjælpe dem til at være med på deres præmisser.
TILTAG:
Vi vil have to glasskåle, en med en sten i og en med en korkprop i. Vi fylder lidt vand i og hælder mere og mere vand i, så det bliver dybere og dybere. Her vil vi se, at stenen ligger på bunden og bliver dækket af vand efterhånden som det bliver dybere, mens korkproppen flyder i vandet. Samtidig snakker vi med børnene om, hvad de tror der sker, så vi får en ide om, hvad de på forhånd ved om flyde og synke og dyb og lav vand.
SAMMENHÆNG:
Vi er tre voksne og 6 børn i alderen 4 år. En voksen gennemfører forløbet, imens de andre to observerer og dokumenterer, så i praksis kan en voksen gennemføre forløbet alene med de 6 børn.
Vi har et lokale til rådighed, hvor vi kan sidde omkring et bord med børnene. Derudover har vi et område på legepladsen med sandkasse, og en aftale med pædagogerne om, at vi i dag ikke bliver forstyrret af andre børn.
MÅL:
Vi vil give børnene en begyndende forståelse for begreberne flyde, synke, lav og dyb.
INKLUSION:
I dette forsøg, vil vi benytte teori, hvor vi snakker om begreberne med børnene. Vi vil gøre det visuelt ved at lave forsøg for børnene, hvor vi viser dem begreberne. Vi vil lade børnene selv lave forsøg med begreberne, så de også selv er med og bruger kroppen. Vi skal grave i sandkassen med skovle, bære spande med vand, søsætte skibe fra kanten, så her vil børnene bruge deres motorik, balance og bevæge sig. Til sidst skal børnene tegne, hvad de har oplevet. Vi er opmærksomme på, at børn lærer forskelligt, og har forskellige læringsstile, og her accepterer vi, hvis et barn ikke har lyst til at grave, tegne, og vil være lige ved siden af barnet, hvis denne situation opstår, så vi kan støtte dem, vejlede dem og hjælpe dem til at være med på deres præmisser.
TILTAG:
Vi har en concept cartoon med tre børn, der er ved en sø. De
vil lade et skib sejle over søen, og har tre teorier:
1: skibet synker når det kommer på dybt vand
2: Skibet vil flyde bedre på dybt vand
3: det gør ingen forskel
Vi vil have to glasskåle, en med en sten i og en med en korkprop i. Vi fylder lidt vand i og hælder mere og mere vand i, så det bliver dybere og dybere. Her vil vi se, at stenen ligger på bunden og bliver dækket af vand efterhånden som det bliver dybere, mens korkproppen flyder i vandet. Samtidig snakker vi med børnene om, hvad de tror der sker, så vi får en ide om, hvad de på forhånd ved om flyde og synke og dyb og lav vand.
Derefter viser vi dem vores concept cartoon, og læser den op
for dem. Herfra må vi tage snakkene lidt som de kommer, og se, hvad børnenes
ideer fører til.
VI går ud i sandkassen i vuggestueafdelingen. Her graver vi
et hul der er dybest i midten, forer det med plastik/pressenning og fylder med
vand. VI vil inddrage science ved at bruge børnene til at måle, når vi graver hullet. F.eks. skal hullet være lige så langt som et barn, så barnet lægger sig ned og bruges som målestok. På midten skal hullet være så dybt, at det f.eks. går barnet til numsen/knæene, så vi har løbende barnet nede i hullet for at måle, og børnene får herved også en forståelse af dimensioner, mål, dybde.
Så afprøver vi, om et plastikskib flyder bedst ved kanten, på midten
eller om det er lige meget.
Herefter ser vi igen, hvor børnenes snakke fører os hen. Vi
kan udbygge eksperimentet ved at lave skibe i forskellige materialer, med
forskellig last, med spids og med flad bund osv.
TEGN:
Vi vil se børn, der anvender begreberne dyb, lav, synke og flyde sprogligt, og har en begyndende forståelse for, hvilke ting der flyder og synker.
EVALUERING:
Vi snakker løbende med børnene om, hvordan de oplever forløbet, om de synes det er spændende, og hvad de synes om det. Vi retter forløbet til undervejs, hvis børnene bliver optaget af noget helt andet, end det planlagte, vil vi følge børnene, men også få dem tilbage på sporet, da dette er en bunden opgave.
Efter forløbet er afsluttet og børnene er gået tilbage på stuen, vil vi voksne snakke omkring forløbet og evaluere det.
TEGN:
Vi vil se børn, der anvender begreberne dyb, lav, synke og flyde sprogligt, og har en begyndende forståelse for, hvilke ting der flyder og synker.
EVALUERING:
Vi snakker løbende med børnene om, hvordan de oplever forløbet, om de synes det er spændende, og hvad de synes om det. Vi retter forløbet til undervejs, hvis børnene bliver optaget af noget helt andet, end det planlagte, vil vi følge børnene, men også få dem tilbage på sporet, da dette er en bunden opgave.
Efter forløbet er afsluttet og børnene er gået tilbage på stuen, vil vi voksne snakke omkring forløbet og evaluere det.
søndag den 3. april 2016
Appreciative Inquiry
Appreciative Inquiry (AI)
Handler kort fortalt om, at vi skal lære af vores successer.
En væsentlig pointe er, at det vi fokuserer på, er det vi
udvikler.
Er man f.eks. en familie, der går meget op i at se på de fugle, der
færdes i haven, så får man børn, der genkender de forskellige fuglearter, og
kan sætte navn på og kategorisere fugle. AI bygger på en social konstruktionistisk tankegang.
Kilder:
tirsdag den 29. marts 2016
SMITTE modellen
I min institution benytter vi os af SMITTE modellen i næsten alt, hvad vi laver. SMITTE er en model, hvor man beskriver
S - Sammenhæng: hvem er vi, hvor mange er vi, hvilken alder har børnene, hvilke vilkår har vi, hvad kan vi bruge i insitutitonen og nærmiljøet osv.
M - mål: Hvad vil vi opnå med projektet, hvad skal børnene have ud af det.
I - Inklusion: Hvordan inkluderer vi alle børn i projektet, hvordan bringer vi alle børnenes forskellige læringsstile i spil så alle er med på hver deres måde, og har vi børn med særlige behov, som vi skal tage højde for også kan være med.
T - Tiltag: Hvilke konkrete handlinger iværksætter vi, hvad indeholder aktiviteten, hvor ofte og hvor længe er vi i gang og hvor mange voksne kræves der.
T - Tegn: Hvordan kan vi se og høre på børnene, at de er på vej mod målet, at vi har fanget deres interesse med projektet og har en læring.
E - Evaluering: vi evaluerer hele tiden SMITTE modellen, da det mål vi havde fra start hele tiden kan ændres, alt efter hvad der optager børnene.
Hvis vi laver science projekter, vil vi inden projektet starter, lave en SMITTE model om emnet, og vi har rigtig god erfaring med denne metode.
S - Sammenhæng: hvem er vi, hvor mange er vi, hvilken alder har børnene, hvilke vilkår har vi, hvad kan vi bruge i insitutitonen og nærmiljøet osv.
M - mål: Hvad vil vi opnå med projektet, hvad skal børnene have ud af det.
I - Inklusion: Hvordan inkluderer vi alle børn i projektet, hvordan bringer vi alle børnenes forskellige læringsstile i spil så alle er med på hver deres måde, og har vi børn med særlige behov, som vi skal tage højde for også kan være med.
T - Tiltag: Hvilke konkrete handlinger iværksætter vi, hvad indeholder aktiviteten, hvor ofte og hvor længe er vi i gang og hvor mange voksne kræves der.
T - Tegn: Hvordan kan vi se og høre på børnene, at de er på vej mod målet, at vi har fanget deres interesse med projektet og har en læring.
E - Evaluering: vi evaluerer hele tiden SMITTE modellen, da det mål vi havde fra start hele tiden kan ændres, alt efter hvad der optager børnene.
Hvis vi laver science projekter, vil vi inden projektet starter, lave en SMITTE model om emnet, og vi har rigtig god erfaring med denne metode.
Frø og spiring
Jeg har valgt at så to forskellige ting, jeg har ikke den store erfaring med at så og spire, så jeg er mega spændt på resultatet.
KARDEMOMME
Jeg fandt nogle kardemommefrø, og da vi ofte bruger kardemomme, når vi bager med børnene i institutionen, synes jeg det var relevant, at forsøge mig med dette.
Her stod jeg så med en skal, lysebrun i farven og hård og lidt bulet at mærke på. I den ene ende, dannede skallen et lille hul, måske der kan komme en spire ud her? Jeg ved det ikke, så jeg må prøve at lægge et frø til forspiring og se, hvad der sker.
Måske jeg bare kan plante hele skallen direkte ned i jorden? Måske den spirer nede i jorden, hvis jeg bare stiller den et lyst sted og husker at vande den? Så det prøver jeg også.
Måske jeg er nødt til at fjerne den hårde skal, og se hvad der er indeni. Jeg prøver at pille skallen af, og ud kommer nogle små mørkebrune knolde. Jeg tænker, at jeg nu igen må vælge to veje: forspire en af knoldene og plante knoldene direkte i jorden, så sådan bliver det.
Nu er der bare tilbage at vente, huske at vande mine krukker, og se, hvad mon der sker. Jeg har ingen ide, og normalt så ville jeg Google mig frem til resultatet, men nu sætter jeg mig på mine hænder, og ser hvad der sker i stedet.
KASTANJE
På vores legeplads har vi et kastanjetræ, som hvert år giver masser af kastanjer til stor fornøjelse for børnene. Jeg ved, at en kastanje kan spire, men er nysgerrig efter at finde ud af, om den kan spire ved bare at ligge ovenpå jorden, eller om den også kan spire nede under jorden, så dette er mit næste spiringsforsøg.
Jeg stiller krukkerne et lyst sted og sørger for at de ikke tørrer ud. Igen er det bare at vente og se, hvad der sker - spændende.
BØRN OG SPIRING
Jeg føler mig som et lille barn, når jeg laver disse forsøg, da jeg ikke på forhånd kender resultatet. Som pædagog kan jeg godt lide at undre mig sammen med børnene, og da jeg ikke på forhånd kender resultatet, kommer jeg ikke ubevidst til at påvirke børnene med en forudindtaget holdning.
Vi har tidligere på min stue prøvet at plante forskellige krukker med bla. karse, legoklodser, rosiner, solsikke. Her vidste vi godt, at legoklodserne ikke ville spire, og det vidste børnene heldigvis også, så de havde en begyndende forståelse for begrebet spiring, som vi så kunne arbejde ud fra i det videre forløb.
Jeg arbejder normalt på den måde, at jeg sætter mig ind i tingene, inden jeg går i gang, så jeg kan være den, der får børnene på rette spor, og går foran når dette er nødvendigt. Vi arbejder meget med, at vi veksler mellem at gå foran, ved siden af og bagved i vores hverdag med børnene. Nogen gange, skal vi lade børnene undre sig, stille spørgsmål, undersøge, hvor vi holder os i baggrunden, andre gange skal vi stå ved siden af, og hjælpe dem lidt på vej, men ellers lade dem selv. Og andre gange, skal vi gå foran og vise vejen.
En anden tilgang er, at finde ud af, hvad børnenes udgangspunkt for læring er, så man ved, hvor man skal starte, og hvilken retning man skal gå med sit projekt. Der er flere spændende måder at undersøge dette på. Man kan lave en undersøgelse, hvor man gennem f.eks. interview eller spørgeskema, undersøger børnenes viden om det emne der skal arbejdes med. Man kan også sætte mål for læring, og bestemme, hvad man gerne vil have at børnene har lært, når projektet er færdigt. Man kan gribe børnene i det, der optager dem lige i nuet og arbejde ud fra dette i de projekter vi laver.
Tankegangen fra Appreciative Inquiry er også god at benytte, i forbindelse med projekter, hvis man ikke har et bestemt mål, men gerne vil arbejde ud fra, hvad der optager børnene her og nu og gribe de spørgsmål, som børnene selv formulere, når man begynder at snakke om frø og spiring. Det kan være man havde planer om at så karse, men i stedet ender et helt andet sted, da der var noget helt andet, der optog børnene.
I den institution, hvor jeg til dagligt arbejder, benytter vi en model, der hedder SMITTE modellen.
Hvis jeg skal lave et planlagt forløb med spiring af kardemomme frø, vil jeg først lave en SMITTE over forløbet sammen med mine nærmeste kollegaer. Vi vil bage boller med børnene, hvor vi bruger kardemomme som krydderi. I processen med at bage, vil vi have særlig fokus på kardemomme, vi vil dufte, se, røre ved krydderiet, og undre os sammen med børnene over, hvad et krydderi er, hvad man kan bruge det til, hvor det kommer fra, og hvordan det så ud, inden det havnede i en pose nede i brugsen. Vi vil bruge Google, eller benytte os af vores gode samarbejde med det lokale bibliotek og finde ud af, hvordan man laver kardemomme. Vi vil skaffe kardemommefrø, og gennemgå processen beskrevet ovenover, måske med flere variabler, alt efter, hvad børnene har af ideer. Måske vi vil prøve at så frø i andre emner end jord, børnene kender i forvejen vat som et godt emne at så karse i.
Herefter vil vi følge processen med spiringen. Imens kan vi lave andre ting med kardemomme, f.eks. blande den med vand og se, om den kan bruges som maling, bruge den sammen med forskellige madvarer for at se, hvad det f.eks. gør ved leverpostejen, æggemaden, karsen i vinduet, at den bliver rørt op med kardemomme.
Kastanjer finder vi på legepladsen. Vi ser allerede i løbet af foråret, hvordan kastanjetræet får små skud, og følger træet igennem forår og sommer, og ser de stikkende runde kastanjer på træet. Vi rører ved dem, og finder ud af, at de både er lidt bløde, men også kan stikke. Vi forsøger at skære en kastanje over og se, at kastanjen indeni er hvid, måske begyndt at blive lidt brun og ligne en kastanje. Vi venter og venter på at en af skallerne skal slå en revne. Og endelig begynder kastanjerne at falde ned fra træet. Der laves kastanjemænd og -dyr, synges sange om kastanjemanden, samles, tælles osv. Tiden, hvor kastanjerne falder af træet afføder altid en masse gode snakke omkring natur, kastanjer, spiring og meget andet, og her vil det være oplagt at tage nogle kastanjer fra til spiring.
Nu har mine krukker stået en uge og der er ikke sket andet, end at lugten i vores bryggers er en smule forandret. Jeg kan ikke helt lokalisere, om det er beholderne der lugter fordi de er fyldt med fugtig jord, eller om det er fordi der er noget der spirer. Jeg har også mine aspargeskartofler til forspiring og en krukke basilikum i samme vindueskarm, men de plejer ikke at lugte, så jeg tænker det må komme fra min forsøgskrukker. Jeg har klippet nogle engangsbægre ud og sat krukkerne op i, da de ikke kan holde vand.
KARDEMOMME
Jeg fandt nogle kardemommefrø, og da vi ofte bruger kardemomme, når vi bager med børnene i institutionen, synes jeg det var relevant, at forsøge mig med dette.
Her stod jeg så med en skal, lysebrun i farven og hård og lidt bulet at mærke på. I den ene ende, dannede skallen et lille hul, måske der kan komme en spire ud her? Jeg ved det ikke, så jeg må prøve at lægge et frø til forspiring og se, hvad der sker.
Måske jeg bare kan plante hele skallen direkte ned i jorden? Måske den spirer nede i jorden, hvis jeg bare stiller den et lyst sted og husker at vande den? Så det prøver jeg også.
Måske jeg er nødt til at fjerne den hårde skal, og se hvad der er indeni. Jeg prøver at pille skallen af, og ud kommer nogle små mørkebrune knolde. Jeg tænker, at jeg nu igen må vælge to veje: forspire en af knoldene og plante knoldene direkte i jorden, så sådan bliver det.
Nu er der bare tilbage at vente, huske at vande mine krukker, og se, hvad mon der sker. Jeg har ingen ide, og normalt så ville jeg Google mig frem til resultatet, men nu sætter jeg mig på mine hænder, og ser hvad der sker i stedet.
KASTANJE
På vores legeplads har vi et kastanjetræ, som hvert år giver masser af kastanjer til stor fornøjelse for børnene. Jeg ved, at en kastanje kan spire, men er nysgerrig efter at finde ud af, om den kan spire ved bare at ligge ovenpå jorden, eller om den også kan spire nede under jorden, så dette er mit næste spiringsforsøg.
Jeg stiller krukkerne et lyst sted og sørger for at de ikke tørrer ud. Igen er det bare at vente og se, hvad der sker - spændende.
BØRN OG SPIRING
Jeg føler mig som et lille barn, når jeg laver disse forsøg, da jeg ikke på forhånd kender resultatet. Som pædagog kan jeg godt lide at undre mig sammen med børnene, og da jeg ikke på forhånd kender resultatet, kommer jeg ikke ubevidst til at påvirke børnene med en forudindtaget holdning.
Vi har tidligere på min stue prøvet at plante forskellige krukker med bla. karse, legoklodser, rosiner, solsikke. Her vidste vi godt, at legoklodserne ikke ville spire, og det vidste børnene heldigvis også, så de havde en begyndende forståelse for begrebet spiring, som vi så kunne arbejde ud fra i det videre forløb.
Jeg arbejder normalt på den måde, at jeg sætter mig ind i tingene, inden jeg går i gang, så jeg kan være den, der får børnene på rette spor, og går foran når dette er nødvendigt. Vi arbejder meget med, at vi veksler mellem at gå foran, ved siden af og bagved i vores hverdag med børnene. Nogen gange, skal vi lade børnene undre sig, stille spørgsmål, undersøge, hvor vi holder os i baggrunden, andre gange skal vi stå ved siden af, og hjælpe dem lidt på vej, men ellers lade dem selv. Og andre gange, skal vi gå foran og vise vejen.
En anden tilgang er, at finde ud af, hvad børnenes udgangspunkt for læring er, så man ved, hvor man skal starte, og hvilken retning man skal gå med sit projekt. Der er flere spændende måder at undersøge dette på. Man kan lave en undersøgelse, hvor man gennem f.eks. interview eller spørgeskema, undersøger børnenes viden om det emne der skal arbejdes med. Man kan også sætte mål for læring, og bestemme, hvad man gerne vil have at børnene har lært, når projektet er færdigt. Man kan gribe børnene i det, der optager dem lige i nuet og arbejde ud fra dette i de projekter vi laver.
Tankegangen fra Appreciative Inquiry er også god at benytte, i forbindelse med projekter, hvis man ikke har et bestemt mål, men gerne vil arbejde ud fra, hvad der optager børnene her og nu og gribe de spørgsmål, som børnene selv formulere, når man begynder at snakke om frø og spiring. Det kan være man havde planer om at så karse, men i stedet ender et helt andet sted, da der var noget helt andet, der optog børnene.
I den institution, hvor jeg til dagligt arbejder, benytter vi en model, der hedder SMITTE modellen.
Hvis jeg skal lave et planlagt forløb med spiring af kardemomme frø, vil jeg først lave en SMITTE over forløbet sammen med mine nærmeste kollegaer. Vi vil bage boller med børnene, hvor vi bruger kardemomme som krydderi. I processen med at bage, vil vi have særlig fokus på kardemomme, vi vil dufte, se, røre ved krydderiet, og undre os sammen med børnene over, hvad et krydderi er, hvad man kan bruge det til, hvor det kommer fra, og hvordan det så ud, inden det havnede i en pose nede i brugsen. Vi vil bruge Google, eller benytte os af vores gode samarbejde med det lokale bibliotek og finde ud af, hvordan man laver kardemomme. Vi vil skaffe kardemommefrø, og gennemgå processen beskrevet ovenover, måske med flere variabler, alt efter, hvad børnene har af ideer. Måske vi vil prøve at så frø i andre emner end jord, børnene kender i forvejen vat som et godt emne at så karse i.
Herefter vil vi følge processen med spiringen. Imens kan vi lave andre ting med kardemomme, f.eks. blande den med vand og se, om den kan bruges som maling, bruge den sammen med forskellige madvarer for at se, hvad det f.eks. gør ved leverpostejen, æggemaden, karsen i vinduet, at den bliver rørt op med kardemomme.
Kastanjer finder vi på legepladsen. Vi ser allerede i løbet af foråret, hvordan kastanjetræet får små skud, og følger træet igennem forår og sommer, og ser de stikkende runde kastanjer på træet. Vi rører ved dem, og finder ud af, at de både er lidt bløde, men også kan stikke. Vi forsøger at skære en kastanje over og se, at kastanjen indeni er hvid, måske begyndt at blive lidt brun og ligne en kastanje. Vi venter og venter på at en af skallerne skal slå en revne. Og endelig begynder kastanjerne at falde ned fra træet. Der laves kastanjemænd og -dyr, synges sange om kastanjemanden, samles, tælles osv. Tiden, hvor kastanjerne falder af træet afføder altid en masse gode snakke omkring natur, kastanjer, spiring og meget andet, og her vil det være oplagt at tage nogle kastanjer fra til spiring.
Nu har mine krukker stået en uge og der er ikke sket andet, end at lugten i vores bryggers er en smule forandret. Jeg kan ikke helt lokalisere, om det er beholderne der lugter fordi de er fyldt med fugtig jord, eller om det er fordi der er noget der spirer. Jeg har også mine aspargeskartofler til forspiring og en krukke basilikum i samme vindueskarm, men de plejer ikke at lugte, så jeg tænker det må komme fra min forsøgskrukker. Jeg har klippet nogle engangsbægre ud og sat krukkerne op i, da de ikke kan holde vand.
Første dag på uddannelsen
I dag er første dag på uddannelsen som science ambassadør. Vi er allerede godt i gang med undervisningen. Der er mange nye ord og nye ting jeg skal lære, blandt andet blackboard og lave en blog. Jeg har en god fornemmelse af, hvad de næste par aftener skal gå med :)
Abonner på:
Opslag (Atom)