Solsikker - SMITTE

SAMMENHÆNG:

Vi er en småbørnsgruppe med 23 børn i alderen 2,10 - 3,3 år. Vi er to pædagoger og en medhjælper.

MÅL:

At børnen i løbet af deres børnehavetid tilegner sig viden om og en begyndende forståelse for bæredygtighed og naturen.

INKLUSION:

Vi følger børnenes spor. Vi er opmærksomme på, at børn lærer forskelligt og inddrager de forskellige læringsstile i projekterne, herunder særligt fokus på bevægelse, da vi er en DGI certificeret bevægelsesinstitution.

TILTAG:

Vi vil inddrage forældrene. Vi vil være gode rollemodeller. Vi vil have fokus på udeliv og være mest muligt ude. FORÅR: arbejder vi med vand, energi og ressourcer. Så og spire. Og forsøg med disse. EFTERÅR: Høst og vind. fra jord til bord.

Vi undrer os sammen med børnene og deltager aktivt på legepladsen/i naturen. Vi går foran, bagved og ved siden af.

TEGN:

Vi vil se aktive børn, der færdes med glæde i naturen. Vi vil se børn, der forholder sig undrende og spørgende til naturen. Vi vil se børn med en begyndende forståelse for naturens ressourcer.

EVALUERING:

Vi evaluerer løbende vores SMITTE og justerer den til efterhånden.

SMITTE kartoffelfælde/hvirvelløse dyr

SMITTE FOR ARBEJDE MED HVIRVELLØSE DYR VHA. KARTOFFELFÆLDER

SAMMENHÆNG:

4-6 børn i børnehavealderen og 1 voksen. Vi har en legeplads, som kan bruges til formålet, men kan også gå en tur i nærområdet eller tage i skoven, men det er faktisk ikke nødvendigt her.

MÅL:

At børnene tilegner sig viden om indsamling af hvirvelløse dyr. At de lærer at lave en kartoffelfælde. At de får begyndende kendskab til at sortere dyr efter bestemmelsesdug eller bentællernøgle.

INKLUSION:

Vi skal både ud i naturen og bruge kroppen, bruge fin- og grovmotorik. Vi skal bruge sanserne, dufte til kartoflerne, have våde fingre, grave kartoffelkød ud. Ved at komme omkring både motorik og sanser, vil vi fange de fleste børn. Det er vigtigt at pædagogen er opmærksom på sin rolle som formidler, og inddrager børnene så de alle deltager.

TILTAG:

Vi vil lægge os ud i græsset på legepladsen. Her vil vi kigge på de dyr der kravler i græsset. Vi vil følge dyrene og se, hvor de går hen. Snakke ud fra bentællernøglen om, hvor mange ben vi kan se de har. Vi vil snakke om, hvordan vi kan fange et dyr, så vi kan kigge nærmere på det. Pædagogen vil vise et billede af en kartoffelfælde, og vise børnene et billede af en kartoffelfælde. Her efter vil vi lave kartoffelfælder sammen med børnene. Remedierne er gjort klar inden start. Vi sætter fælderne ned, og kigger så til dem dagen efter.

Her vil vi se, hvilke dyr, der er gået i fælderne. Vi vil kigge på dyrene i mikroskop. Tælle deres ben. Snakke om, hvilke dyr vi ser.

TEGN:

Vi vil se børn, der er opmærksomme på de hvirvelløse dyr vi har i vores natur og omkring os. Vi vil se børn, der har en begyndende forståelse for, at hvirvelløse dyr kan deles ind i kategorier.

EVALUERING:

Da vi aldrig kan vide, hvilke dyr vi finder, og hvad der optager børnene, vil vi løbende tilpasse forløbet til det, der optager børnene.

Concept cartoon - dybde - SMITTE

SMITTE på concept cartoon om dybde:

SAMMENHÆNG:

Vi er tre voksne og 6 børn i alderen 4 år. En voksen gennemfører forløbet, imens de andre to observerer og dokumenterer, så i praksis kan en voksen gennemføre forløbet alene med de 6 børn.
Vi har et lokale til rådighed, hvor vi kan sidde omkring et bord med børnene. Derudover har vi et område på legepladsen med sandkasse, og en aftale med pædagogerne om, at vi i dag ikke bliver forstyrret af andre børn.

MÅL:

Vi vil give børnene en begyndende forståelse for begreberne flyde, synke, lav og dyb.

INKLUSION:

I dette forsøg, vil vi benytte teori, hvor vi snakker om begreberne med børnene. Vi vil gøre det visuelt ved at lave forsøg for børnene, hvor vi viser dem begreberne. Vi vil lade børnene selv lave forsøg med begreberne, så de også selv er med og bruger kroppen. Vi skal grave i sandkassen med skovle, bære spande med vand, søsætte skibe fra kanten, så her vil børnene bruge deres motorik, balance og bevæge sig. Til sidst skal børnene tegne, hvad de har oplevet. Vi er opmærksomme på, at børn lærer forskelligt, og har forskellige læringsstile, og her accepterer vi, hvis et barn ikke har lyst til at grave, tegne, og vil være lige ved siden af barnet, hvis denne situation opstår, så vi kan støtte dem, vejlede dem og hjælpe dem til at være med på deres præmisser.

TILTAG:

Vi har en concept cartoon med tre børn, der er ved en sø. De vil lade et skib sejle over søen, og har tre teorier:

1: skibet synker når det kommer på dybt vand

2: Skibet vil flyde bedre på dybt vand

3: det gør ingen forskel

Vi vil have to glasskåle, en med en sten i og en med en korkprop i. Vi fylder lidt vand i og hælder mere og mere vand i, så det bliver dybere og dybere. Her vil vi se, at stenen ligger på bunden og bliver dækket af vand efterhånden som det bliver dybere, mens korkproppen flyder i vandet. Samtidig snakker vi med børnene om, hvad de tror der sker, så vi får en ide om, hvad de på forhånd ved om flyde og synke og dyb og lav vand.

Derefter viser vi dem vores concept cartoon, og læser den op for dem. Herfra må vi tage snakkene lidt som de kommer, og se, hvad børnenes ideer fører til.

VI går ud i sandkassen i vuggestueafdelingen. Her graver vi et hul der er dybest i midten, forer det med plastik/pressenning og fylder med vand. VI vil inddrage science ved at bruge børnene til at måle, når vi graver hullet. F.eks. skal hullet være lige så langt som et barn, så barnet lægger sig ned og bruges som målestok. På midten skal hullet være så dybt, at det f.eks. går barnet til numsen/knæene, så vi har løbende barnet nede i hullet for at måle, og børnene får herved også en forståelse af dimensioner, mål, dybde.

Så afprøver vi, om et plastikskib flyder bedst ved kanten, på midten eller om det er lige meget.

Herefter ser vi igen, hvor børnenes snakke fører os hen. Vi kan udbygge eksperimentet ved at lave skibe i forskellige materialer, med forskellig last, med spids og med flad bund osv.

TEGN:

Vi vil se børn, der anvender begreberne dyb, lav, synke og flyde sprogligt, og har en begyndende forståelse for, hvilke ting der flyder og synker.

EVALUERING:

Vi snakker løbende med børnene om, hvordan de oplever forløbet, om de synes det er spændende, og hvad de synes om det. Vi retter forløbet til undervejs, hvis børnene bliver optaget af noget helt andet, end det planlagte, vil vi følge børnene, men også få dem tilbage på sporet, da dette er en bunden opgave.
Efter forløbet er afsluttet og børnene er gået tilbage på stuen, vil vi voksne snakke omkring forløbet og evaluere det.

Se vores projekt omkring dybde HER.

 

SMITTE modellen

I min institution benytter vi os af SMITTE modellen i næsten alt, hvad vi laver. SMITTE er en model, hvor man beskriver

S - Sammenhæng: hvem er vi, hvor mange er vi, hvilken alder har børnene, hvilke vilkår har vi, hvad kan vi bruge i insitutitonen og nærmiljøet osv.

M - mål: Hvad vil vi opnå med projektet, hvad skal børnene have ud af det.

I - Inklusion: Hvordan inkluderer vi alle børn i projektet, hvordan bringer vi alle børnenes forskellige læringsstile i spil så alle er med på hver deres måde, og har vi børn med særlige behov, som vi skal tage højde for også kan være med.

T - Tiltag: Hvilke konkrete handlinger iværksætter vi, hvad indeholder aktiviteten, hvor ofte og hvor længe er vi i gang og hvor mange voksne kræves der.

T - Tegn: Hvordan kan vi se og høre på børnene, at de er på vej mod målet, at vi har fanget deres interesse med projektet og har en læring.

E - Evaluering: vi evaluerer hele tiden SMITTE modellen, da det mål vi havde fra start hele tiden kan ændres, alt efter hvad der optager børnene.

Hvis vi laver science projekter, vil vi inden projektet starter, lave en SMITTE model om emnet, og vi har rigtig god erfaring med denne metode.