Solsikker - teori

Når man arbejder med projekter, er det vigtigt at man som pædagog sætter sin egen viden i baggrunden.

”Det kræver distance at udfordre børnenes optagethed, deres spørgsmål, hypoteser og antagelser” (Kjær, A. (2010). Pædagogens rolle. I: Projektarbejde med børn i daginstitutionen (s. 88).

Dafolo. ISBN: 978-87-7281-468-1.)

Der er tale om en tredeling af pædagogens rolle, hvor man står bagved, står ved siden af og går foran.

I projektet med solsikker, har vi valgt, at vi i første del af projektet står bagved børnene. De får udleveret solsikker, som de kan undersøge, pille i stykker, dufte, smage. Her kan pædagogen observere børnenes udsagn, deres handlinger og hermed få viden om, hvad børnene allerede ved. Pædagogen kan se, hvad der optager børnene, om det er smagen, farverne, mønstrene eller noget helt andet, og dermed tilrettelægge det videre projekt efter, hvad der optager børnene. Vi ved allerede, at det er en solsikke, at den bliver til ved at man planter et frø, at man kan spise den, bruge den til olie, fuglefoder, at mønstret kan beregnes ved fibonaci tal osv. Men denne viden er ikke vigtig i denne sammenhæng. Det er vigtigt, at børnene udforsker og undersøger blomsten. ”Børn undersøger naturvidenskabelige fænomener på samme måde, som mange naturvidenskabsfolk gør eller har gjort” (Elfstrøm, I m.fl. Børn og naturvidenskab (s. 10)). Forskere anvender forskellige metoder til deres forskning og indsamler data, som de kan skrive ned eller fortælle om, det gør børn ikke på samme måde, men de forsker. Som pædagog kan vi ikke altid vide, hvad børnene tænker, men vi kan observere deres handlinger og derud fra drage slutninger om deres tanker og den proces de gennemgår. Det er pædagogens opgave, at stille materialer, instrumenter, værktøj til rådighed for børnene, som de kan bruge til at undersøge og forske. At stille sig ved siden af børnene og hjælpe dem på vej med at opstille hypoteser, og vigtigst: at tage børnenes undren og spørgsmål alvorligt. Det vi gerne vil med science er, at børnene undrer sig, undersøger deres undren og opstiller hypoteser, som de kan afprøve, og at vi hjælper dem med at afprøve deres hypoteser.

Inden projektet starter, har vi lavet en SMITTE på, hvad vi gerne vil med projektet. Vi har lavet en brainstorm ud fra emnet solsikker, så vi ved, hvilke veje vi kan gå med projektet og være forberedte. Og vi har aftalt, at det er okay at spore børnene ind på emnet, hvis de er på vej et helt andet sted hen, dog med respekt for børnene.

Natur kanon

De grønne spirer har lavet en natur kanon med ting, som børn skal opleve i løbet af deres børnehave tid.
I undervisningen har vi lavet vores eget bud på en natur kanon:

Forår:

-          Se naturen spire

-          Se forårstegn

-          Se en regnbue

-          Opleve de forskellige vejrtyper, regn, sol.

-          Hoppe i vandpytter

-          Røre ved en regnorm

-          Så og spire og forsøg med at så og spire

-          Lege med mudder

Sommer:

-          Finde haletudser/æg og se dem blive til frøer

-          Dufte til blomster, blade, nyslået græs, skovbunden

-          Røre ved græsset, blomster, blade

-          Mærke solen

-          Smage på naturen, bær, køkkenhaven

-          Gå med bare tæer

-          Plaske med vand

-          Finde insekter, sommerfugle, mariehøns osv

-          Ligge på ryggen og kigge i skyerne

-          Klatre i træer

-          Trille ned af en bakke

-          Bygge huler

-          Opleve forskellige former for natur: skov, strand, by.

-          Høre fuglene synge

Efterår:

-          Opleve lyn og torden

-          Flyve med drager

-          Se naturen visne, blade falde af træerne

-          Lege med kastanjer

-          Sylte og bage med bær og planter vi finder i naturen

-          Hoppe i en kæmpe bunke visne blade

-          Lave bålmad

Vinter:

-          Opleve sne

-          Bygge snemænd, kælke, smage på sne, glide og skøjte

-          Lave engle i sneen.

-          Mærke kulde, at det bider i kinderne

-          Puste damp med munden

Hvilke rammer skal pædagogen skabe for at vores forslag er mulige:

Det er vigtigt at pædagogen er engageret og viser børnene, at det her er spændende. At vi prioriterer naturoplevelser tidsmæssigt. Går foran som et godt eksempel, går ved siden af eller bagved alt efter hvilken situation man står i, og hvilken børnegruppe man arbejder med.

Være nysgerrig og undre sig sammen med børnene. Skaber læringsmiljøer. Og helt enkelt, tager børnene med ud i naturen uanset vejret. 

 

Appreciative Inquiry

Appreciative Inquiry (AI)

Handler kort fortalt om, at vi skal lære af vores successer.  

En væsentlig pointe er, at det vi fokuserer på, er det vi udvikler.

Er man f.eks. en familie, der går meget op i at se på de fugle, der færdes i haven, så får man børn, der genkender de forskellige fuglearter, og kan sætte navn på og kategorisere fugle.  AI bygger på en social konstruktionistisk tankegang.

 

 

Kilder:

http://www.helheden.dk/behandling-2/appreciative-inquiry-ai/

http://www.blivklog.dk/Metoder/Metoder-til-skoleudvikling/Appreciative-Inquiry.aspx

 

SMITTE modellen

I min institution benytter vi os af SMITTE modellen i næsten alt, hvad vi laver. SMITTE er en model, hvor man beskriver

S - Sammenhæng: hvem er vi, hvor mange er vi, hvilken alder har børnene, hvilke vilkår har vi, hvad kan vi bruge i insitutitonen og nærmiljøet osv.

M - mål: Hvad vil vi opnå med projektet, hvad skal børnene have ud af det.

I - Inklusion: Hvordan inkluderer vi alle børn i projektet, hvordan bringer vi alle børnenes forskellige læringsstile i spil så alle er med på hver deres måde, og har vi børn med særlige behov, som vi skal tage højde for også kan være med.

T - Tiltag: Hvilke konkrete handlinger iværksætter vi, hvad indeholder aktiviteten, hvor ofte og hvor længe er vi i gang og hvor mange voksne kræves der.

T - Tegn: Hvordan kan vi se og høre på børnene, at de er på vej mod målet, at vi har fanget deres interesse med projektet og har en læring.

E - Evaluering: vi evaluerer hele tiden SMITTE modellen, da det mål vi havde fra start hele tiden kan ændres, alt efter hvad der optager børnene.

Hvis vi laver science projekter, vil vi inden projektet starter, lave en SMITTE model om emnet, og vi har rigtig god erfaring med denne metode.